Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 232 —
de ns Gang er lydløs, hvilket for en Del skyldes Ladningens lang-
sommere Forbrænding;
Udstødet er næsten lugtfrit;
Brandfaren er forholdsvis lille (§ 300).
Mangler: Ved ufuldstændig Forbrænding, navnlig ved smaa Belast-
ninger og ringe Luftoverskud, spaltes Spritdampen, og den dannede
Eddikesyre angriber Jernet. Man modvirker dette ved at bruge et større
Luftoverskud og blande Sprit med Benzin eller Benzol; herved lettes
desuden Antændelsen og Igangsætningen, elektrisk Tænding kan benyttes,
og den termiske Virkningsgrad bliver større;
Sprit fordamper ikke saa let som Benzin e. 1., og Forvarmning af
en Del af Forbrændingsluften er nødvendig. Undertiden igangsættes med
Benzin.
Her i Landet er Prisen paa Sprit for Tiden for høj for en almindelig
Anvendelse.
263. Gasmotoren. Sammenlignet med Dampmaskinen besidder Gas-
motoren de samme Fortrin og Mangler som Vædske-Brændstødmotoren
(§ 244). Den samme Kulmængde udretter over det dobbelte Arbejde i
Gasmotorer end i Dampmaskiner, ved smaa Motorer betydeligt mere.
Ved smaa Anlæg indtager Sugegasanlæg omtrent samme, ved store
mindre Plads end tilsvarende Dampanlæg.
Fyring og Fyrrensning er simplere og udkræver mindre Arbejde i
Gasudvikleren end i Dampkedlen; næsten alt Brændslet, undtagen Slaggen,
forbrænder.
Gasmotoren er følsom for Overbelastning (§ 213).
Paa Grund af den høje Varmegrad i Cylinderen kræver store Gas-
motorer en paalidelig Pasning. Standses Kølevandet til Vandtrøjen eller
Smøreolien til Cylinderen om end kun for kort Tid, kan Stemplet løbe
tørt og Motoren brække ned.
264. Lys- og Kr af tg asmotor er sammenlignede. Kraftgassens Brænd-
værdi er betydeligt lavere end Lysgassens (§ 221), men da den behøver
mindre Luft til sin Forbrænding (§ 221) og kan taale et større Samtryk-
forhold (§ 207), er Kraftgasmotorens økonomiske Virkningsgrad kun lidt
mindre end Lysgasmotorens.
Yderligere er Kraftgas billigere at fremstille end Lysgas, hvorfor
Driften er mere økonomisk.
Kun Sugegasværker bruges til Søs. Gasudvikleren sættes i Virk-
somhed ved Opfyring med Kul og Brænde; med en Blæser opblæses
Fyret. Igangsætning og Gangskiftning er som ved Vædskemotorer.
265. Sugegasværk sammenlignet med Vædskemotorer. Fortrin: Da
Gassen indføres i Cylinderen i Luftform, er Ladningen mere ensartet og
Forbrændingen fuldstændigere, end hvor Brændstoffet først skal fordampes;