Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 232 — de ns Gang er lydløs, hvilket for en Del skyldes Ladningens lang- sommere Forbrænding; Udstødet er næsten lugtfrit; Brandfaren er forholdsvis lille (§ 300). Mangler: Ved ufuldstændig Forbrænding, navnlig ved smaa Belast- ninger og ringe Luftoverskud, spaltes Spritdampen, og den dannede Eddikesyre angriber Jernet. Man modvirker dette ved at bruge et større Luftoverskud og blande Sprit med Benzin eller Benzol; herved lettes desuden Antændelsen og Igangsætningen, elektrisk Tænding kan benyttes, og den termiske Virkningsgrad bliver større; Sprit fordamper ikke saa let som Benzin e. 1., og Forvarmning af en Del af Forbrændingsluften er nødvendig. Undertiden igangsættes med Benzin. Her i Landet er Prisen paa Sprit for Tiden for høj for en almindelig Anvendelse. 263. Gasmotoren. Sammenlignet med Dampmaskinen besidder Gas- motoren de samme Fortrin og Mangler som Vædske-Brændstødmotoren (§ 244). Den samme Kulmængde udretter over det dobbelte Arbejde i Gasmotorer end i Dampmaskiner, ved smaa Motorer betydeligt mere. Ved smaa Anlæg indtager Sugegasanlæg omtrent samme, ved store mindre Plads end tilsvarende Dampanlæg. Fyring og Fyrrensning er simplere og udkræver mindre Arbejde i Gasudvikleren end i Dampkedlen; næsten alt Brændslet, undtagen Slaggen, forbrænder. Gasmotoren er følsom for Overbelastning (§ 213). Paa Grund af den høje Varmegrad i Cylinderen kræver store Gas- motorer en paalidelig Pasning. Standses Kølevandet til Vandtrøjen eller Smøreolien til Cylinderen om end kun for kort Tid, kan Stemplet løbe tørt og Motoren brække ned. 264. Lys- og Kr af tg asmotor er sammenlignede. Kraftgassens Brænd- værdi er betydeligt lavere end Lysgassens (§ 221), men da den behøver mindre Luft til sin Forbrænding (§ 221) og kan taale et større Samtryk- forhold (§ 207), er Kraftgasmotorens økonomiske Virkningsgrad kun lidt mindre end Lysgasmotorens. Yderligere er Kraftgas billigere at fremstille end Lysgas, hvorfor Driften er mere økonomisk. Kun Sugegasværker bruges til Søs. Gasudvikleren sættes i Virk- somhed ved Opfyring med Kul og Brænde; med en Blæser opblæses Fyret. Igangsætning og Gangskiftning er som ved Vædskemotorer. 265. Sugegasværk sammenlignet med Vædskemotorer. Fortrin: Da Gassen indføres i Cylinderen i Luftform, er Ladningen mere ensartet og Forbrændingen fuldstændigere, end hvor Brændstoffet først skal fordampes;