Skibsmotorlære
Tekst

— 233 — den økonomiske Virkningsgrad er derfor større end Vædske-Brændstød- motorens. Store, moderne Gasmotorer paa Landjorden kan have en økono- misk Virkningsgrad paa 30 %; Kul til Gasudvikleren kan i Reglen faas overalt og er billigere end Kraftolie; Brandfaren er mindre. Mangler: Tjæredannelse kan ofte ikke undgaas, særligt med fede Kul; Flyvesand og Koksstøv kan med Gassen blive ført ind i Cylinderen, hvor det kan slide denne oval og tære Ventilerne; Gasudviklerens Igangsætning er omstændelig, og der medgaar Kul til Opfyring; Gasanlæget maa holdes gaaende, selv om Motoren ikke benyttes i nogen Tid; skal den derefter i Gang, maa Gasudvikleren slagges m. m.; Gasanlægets Vægt og Pladsbehov er større. Anvendelse: Findes i enkelte udenlandske Fragtdampere og Flod- lægtere. Sugegasanlæg er dog ikke udover Forsøgsstadiet. 266. Energioverførsel til Hjælpemaskineriet. Drivmaskinernes Centralisering. I et moderne, maskinfremdrevet Skib findes saa mange Hjælpemaskiner, at det ikke lønner sig at give dem hver sin Drivmaskine. Ved at centralisere Drivmaskinerne og overføre deres Energi til de over hele Skibet spredte Energiforbrugere, opnaas følgende Fordele: Der er færre Drivmaskiner at passe; disse kan arbejde mere økono- misk end flere mindre Maskiner, dels fordi de i sig selv kan konstrueres til større Økonomi, dels af den Grund, at de kan arbejde med en gunstigere Belastning; Pasningen er billigere og paalideligere, fordi den kan udføres af Personalet i Maskinrummet; Anskaffelsesprisen og Vedligeholdelsesudgifterne er mindre. Sædvanligt tjener Motorrummet som Centralstation, og som Arbejds- middel til Energiens Overførsel bruges Damp, Trykluft, Trykvand eller elektrisk Strøm. Med Damp udgaar fra Dampkedlerne Hovedledninger til de forskellige Grupper af Hjælpemaskiner i og udenfor Motorrummet. Med de tre andre Overførselsmidler findes der i Motorrummet Energi- omsættere', fra disse, der i Reglen er motordrevne, udstraaler Ledninger til Forbrugerne. Foruden den til den normale Drift fornødne Energi maa der være Energiopsamlere til at dække pludselige Forøgelser i Forbruget; endvidere maa der være Reserver for den oprindelige Energikilde. Som Hovedregel kan man ikke nøjes med et enkelt Overførsels- system i et Skib; det er saaledes ofte formaalstjenligt at have eet System for Hjælpemaskineriet, der er i Brug paa Rejsen, og eet for det i Havn benyttede. Endvidere er der andre Hensyn at tage: Da Hovedmotorerne