Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 258 — eller andet Tilsynet vedrørende Materiel er bekendt for Føreren eller Maskinmesteren, er disse paa Forespørgsel pligtige til at opgive dette til Synsmændene. Efter endt Syn afgiver Synsmændene en Synsforretning i to Eksem- plarer, hvoraf det ene opbevares af Øvrigheden, medens det andet op- bevares om Bord i Skibet. 295. Brand- og Sprængfare. Aarsagerne. Lette Kulbrinter, saa- som Æter, Benzin, Gasolin m. fl. er som en Følge af deres lave Flamme- punkt let antændeJige. Benzindamp er tungere end Udenluften og har den Evne at sprede sig, hvilket forøger dens Brandfarlighed; saafremt den nemlig under sin Spreden naar hen til et aabent, selv langt fjernet Lys, tændes den, og Flammen slaar tilbage til Beholdningen, der derefter antændes. I Benzin- motorfartøjer, hvor Benzindamp kan søge ned i vanskeligt tilgængelige Rum i Fartøjets Last, og hvor Dampen ikke fjærnes ved kraftig Ven- tilation, vil en Gnist, f. Eks. fra Fartøjets elektriske Anlæg, kunne frem- kalde en Eksplosion. Det er for Sprængfare en nødvendig Betingelse, at Benzindampen er blandet med Luft, men selv i et lukket Fad kan dette ske, fordi der ved Benzinens Aftapning søger Luft ind i det. Brændbart Støv i Luften letter Antændelsen. Sprængbarheden er størst, naar Luften indeholder omkring % Benzindamp. I Reglen er et aabent Lys e. 1. nødvendigt til Brændstofdampens Antændelse, men det synes, som om Benzin kan selvtænde, uden at der er Flamme. Saaledes kan Rust paa Ledninger og Tanke sammen med Svovl danne Svovljern, som i Lighed med Platinsvamp besidder den Egenskab at kunne indsuge Luftarter; herved kan Varmegraden stige saa højt, at Benzinen tændes. Svovlindholdet i selve Benzinen og Petro- leumen er dog ikke tilstrækkelig til at skabe Tænding; derimod kan Tungolier ofte indeholde tilstrækkeligt Svovl dertil. Hvor Trykluft anvendes til Transport af Kraftolier, kan der end- videre ved Samtrykket skabes en saa høj Varmegrad eller ved Gnidnings- elektricitet Gnister, at Kraftolien tændes. Som Følge af sit højere Flammepunkt er Petroleum ikke saa brand- farlig som Benzin, men opvarmes den f. Eks. af Solvarme eller ved Varmeudstraaling fra Kedler, hede Motordele e, 1., vil den hurtigt kunne afgive Damp, som tændes af en aaben Flamme, og ved fremskridende Forgasning kan en Eksplosion indtræffe. Umalet Træværk o. 1. indsuger Petroleum og holder paa Oliedunster; derved bliver Træværket særlig farligt. Hvad Spræng- og Brandfaren angaar, er det en Fordel at kunne bruge Kraftolier med højt Flammepunkt (over 65°); i denne Henseende