Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 257 —
røret og dets Slidflader efterses, Pakningen i Stævnrøret fornyes, om
nødvendigt; Skruedrejebladenes Mekanisme efterses, og Skrue og Ror
male; hule Skruehoveder fyldes med Talg.
Tilsynsloven: „I Passagerskibe skal den udvendige Skibsbund, Roret
med dets Tapper, Skrueakslerne med deres Lejer og alle under Vandet
anbragte Søforbindelser efterses een Gang hvert Aar, Bundeftersynet.
I andre Skibe og Fartøjer af over 50 Tons, for saa vidt de er
søgaaende — aabne og til særlige Formaal bestemte Fartøjer dog
undtagne — skal Bundeftersynet foretages en Gang i Løbet af hvert
andet Aar. Saafremt Stævnrørenes Ender er forsynede med olie-
tætte Pakdaaser, kan Eftersynet af Skrueakslerne indskrænkes til, at
disse skydes tilbage for delvis Undersøgelse. Saalænge Akslerne ved
denne Undersøgelse findes i Orden, behøver et fuldstændigt Eftersyn
kun at foretages hvert 3die Aar.“
294. Synet af Motorfartøjer m. m. I Henhold til Tilsynsloven skal
ethvert ved Maskinkraft fremdrevet Skib eller Fartøj underkastes Syn:
a) forinden det tages i Brug enten som ny anskaffet eller efter fore-
tagen Hovedreparation af Skrog og Maskineri, samt derhos:
b) een Gang hvert Aar, for saa vidt det er et Passagerskib, en Gang
i Løbet af hvert andet Aar for andre Skibe og Fartøjer. Der gives dog
nogle enkelte Undtagelser fra sidstnævnte Hovedregel (smaa Motorfartøjer).
Synet foretages af statsansatte Synsmænd, der har følgende Hoved-
hverv :
c) prøve og undersøge, om de for Skibets og Maskineriets Bygning
og Udstyr m. m. givne Forskrifter er fyldestgjorte;
d) bestemme, om Passagerskibet er skikket til Passagerfart, samt i
hvilke Farter det kan tillades anvendt, og hvor mange Passagerer det
maa medtage;
e) undersøge, om de Dele af Skroget og Maskineriet, af hvis Til-
stand Flyde- og Fremdrivningsevnen i væsentlig Grad er afhængig, er i
forsvarlig Stand. Herunder henhører det i § 293 nævnte Bundeftersyn;
f) foretage Trykprøver af Dampkedler, Damprør, Kraftolietanke m. m.;
g) undersøge, om Skibets Fører ved Hjælp af Skibets Besætning
med de forlangte Tidsmellemrum har ladet bl. a. vandtætte Døre, Sluse-
haner, Lænse-, Slukke- og Redningsmidler efterse;
at efterse, om Tilsynsbogen, som ethvert Skib eller Fartøj skal være
forsynet med, er ført til Dato.
Ved Synet er Synsmændene berettigede til at fordre Adgang overalt
om Bord samt til i Passagerskibe om fornødent at fordre Hovedmaskinen
holdt i Gang i indtil 2 Timer og lade foretage enhver forsvarlig Manøvre
med den.
Saafremt nogen skjult Fejl eller Mangel ved Skibet, dets Maskineri
A. H. M. Rasmussen: Skibsmotorlære. 2. Udg. 17