Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 257 — røret og dets Slidflader efterses, Pakningen i Stævnrøret fornyes, om nødvendigt; Skruedrejebladenes Mekanisme efterses, og Skrue og Ror male; hule Skruehoveder fyldes med Talg. Tilsynsloven: „I Passagerskibe skal den udvendige Skibsbund, Roret med dets Tapper, Skrueakslerne med deres Lejer og alle under Vandet anbragte Søforbindelser efterses een Gang hvert Aar, Bundeftersynet. I andre Skibe og Fartøjer af over 50 Tons, for saa vidt de er søgaaende — aabne og til særlige Formaal bestemte Fartøjer dog undtagne — skal Bundeftersynet foretages en Gang i Løbet af hvert andet Aar. Saafremt Stævnrørenes Ender er forsynede med olie- tætte Pakdaaser, kan Eftersynet af Skrueakslerne indskrænkes til, at disse skydes tilbage for delvis Undersøgelse. Saalænge Akslerne ved denne Undersøgelse findes i Orden, behøver et fuldstændigt Eftersyn kun at foretages hvert 3die Aar.“ 294. Synet af Motorfartøjer m. m. I Henhold til Tilsynsloven skal ethvert ved Maskinkraft fremdrevet Skib eller Fartøj underkastes Syn: a) forinden det tages i Brug enten som ny anskaffet eller efter fore- tagen Hovedreparation af Skrog og Maskineri, samt derhos: b) een Gang hvert Aar, for saa vidt det er et Passagerskib, en Gang i Løbet af hvert andet Aar for andre Skibe og Fartøjer. Der gives dog nogle enkelte Undtagelser fra sidstnævnte Hovedregel (smaa Motorfartøjer). Synet foretages af statsansatte Synsmænd, der har følgende Hoved- hverv : c) prøve og undersøge, om de for Skibets og Maskineriets Bygning og Udstyr m. m. givne Forskrifter er fyldestgjorte; d) bestemme, om Passagerskibet er skikket til Passagerfart, samt i hvilke Farter det kan tillades anvendt, og hvor mange Passagerer det maa medtage; e) undersøge, om de Dele af Skroget og Maskineriet, af hvis Til- stand Flyde- og Fremdrivningsevnen i væsentlig Grad er afhængig, er i forsvarlig Stand. Herunder henhører det i § 293 nævnte Bundeftersyn; f) foretage Trykprøver af Dampkedler, Damprør, Kraftolietanke m. m.; g) undersøge, om Skibets Fører ved Hjælp af Skibets Besætning med de forlangte Tidsmellemrum har ladet bl. a. vandtætte Døre, Sluse- haner, Lænse-, Slukke- og Redningsmidler efterse; at efterse, om Tilsynsbogen, som ethvert Skib eller Fartøj skal være forsynet med, er ført til Dato. Ved Synet er Synsmændene berettigede til at fordre Adgang overalt om Bord samt til i Passagerskibe om fornødent at fordre Hovedmaskinen holdt i Gang i indtil 2 Timer og lade foretage enhver forsvarlig Manøvre med den. Saafremt nogen skjult Fejl eller Mangel ved Skibet, dets Maskineri A. H. M. Rasmussen: Skibsmotorlære. 2. Udg. 17