Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
311. Trykluftpumpen. For at arbejde godt maa Pumpens Ventiler
og Stempler være tætte og Stemplerne have det rette Spillerum.
Højtrykspumpens Stigeventil kan undersøges for Tæthed ved at
aabne for Trykluften fra Luftflasken; viser Trykmaaleren, at Trykket
falder, er Stigeventilen utæt. Sugeventilen prøves paa samme Maade,
efter at Stigeventilen først er tagen ud, og Proppen over den atter skruet
i, men ved denne Undersøgelse vil dog Trykket altid dale langsomt, da
Højtrykstemplets Stempelringe aldrig er aldeles tætte; falder Trykket
hurtigt, og der blæser Trykluft ud af Mellemkøleren, er Stempelringene
utætte, enten fordi de hænger paa Grund af fastbrændt Olie eller Rust,
eller fordi de er slidte; i sidste Tilfælde maa nye Ringe indsættes.
Nu og da maa Luftpumpeventilerne udtages, renses og om fornødent
slibes; samtidigt undersøges, om de gaa let i deres Styr; er der megen
fastbrændt Olie paa dem, tyder det paa for rigelig Smøring; megen Rust
er Tegn paa, at Mellemkøleren ikke bliver af blæst hyppigt nok.
Er baade Ventiler og Stempler tætte, og Pumpen vedblivende ikke
arbejder godt, kan det skyldes for stort Enderum; Spillerummet mellem
Dækslet og Toppen af Højtrykstemplet er i Reglen, afhængigt af Pum-
pens Størrelse, 0,1 til 1 mm; det kan maales ved at indlægge et Stykke
tynd Blytraad mellem Stempel og Dæksel, spænde dette an og dreje
Motoren et Par Gange rundt; den sammenklemte Blytraads Tykkelse vil
angive Spillerummets Størrelse. Er Spillerummet for stort, indlægges et
Mellemlæg mellem Pumpens Forbindelsesstangfod og Overpanden.
Er Rørene fra Mellemkøleren til de følgende Trin samt fra Pumpen
til Luftopsamlerne varmere end sædvanligt, er det Tegn paa, at Pum-
pens Køling er daarlig; skyldes dette urene Kølerum, maa disse renses
og skylles rene. Kølerum renses ved Opløsning af lige Dele Saltsyre og
Vand ligesom Cylinderdækslet (§ 291), medens Mellemkølere fyldes med
en mættet Opløsning af „Caustic-Soda“ i kogende Vand. Efter at have
henstaaet mindst 12 Timer i Rummene, tømmes disse og skylles derefter
rene for Slam. Da saavel Syren som Sodaen angriber Maling og ube-
skyttet Jern, maa der iagttages Forsigtighed ved Paafyldning og Aftapning.
312. Luftopsamlerne bør under normal Drift holdes oppumpede til
Arbejdstrykket; dette er særlig nødvendigt, naar Motoren skal stoppes.
Dersom under Motorens Gang Trykmaaleren paa en Luftflaske
svinger stærkt, og Ventilerne er fuldt aabne, tyder det paa, at Luftflasken
er delvis fyldt med Vand eller Olie, eller Trykledningen til Flasken er
delvis forstoppet. Luftflasken tjener som Vindkedel paa Trykluftpumpens
Trykledning til Brændstofventilen, og er dens Rumfang betydeligt for-
mindsket, trænger Pumpens Pulsslag ind i den. Hjælper Afblæsning
ikke, og Trykket vedbliver at svinge, maa Motoren stoppes; Luftlednin-
gerne skilles fra Pumpe og Brændstofventil, hvorefter de gennemblæses
A. H. M. Rasmussen: Skibsmotorlære. 2. Udg. 18