Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 15 -
Smedejernsplade falder Fibrenes Retning sammen med Valseretningen,
d. v. s. den Retning, hvori Pladen er ført gennem Valsen. Da Styrken er
større paa langs' end paa tværs af Fibrene, bør Smedejernsplader og
Stænger i Konstruktioner altid anbringes saaledes, at den største Kraft
kommer paa langs af Fibrene.
Rystelser og pludselig anbragte Kræfter søger at føre Smedejernets
fibrede Bygning tilbage til den oprindelige krystallinske. Erfaringen viser
saaledes, at Smedejerns Aksler, Ankerkæder, Krankæder o. 1., som under
Arbejdet hyppig udsættes for Ryk, skiftende Kræfter og Rystelser, bliver
svagere med Tiden og springer uden at have været udsatte for de
Kræfter, Smedejernet i dets sunde Tilstand kan taale. Bruddet er kry-
stallinsk og ligner Støbejernsbrud.
Ved Udglødning kan man atter bibringe Kæder og andre Smedejerns
Genstande, som i Tidens Løb er bievne svækkede ved Brugen, deres op-
rindelige Styrke, borttage alle uensartede Spændinger og give Jernet dets
fibrede Bygning tilbage. Udglødningen bestaar i at opvarme Genstanden
til Rødvarme, dække den til med varm Aske og lade den afkøle langsomt.
Nu til Dags benyttes Smedejern kun til mindre vigtige Genstande,
hvortil let svejseligt og smedeligt Materiale er nødvendigt, saasom Jern-
beslag, Klamper, Rækværker o. 1.
17. Staal. Ved Skibs- og Maskinbygningen finder Staal Anvendelse
som Værktøjsstaal til Værktøjer og Fjedre, som blødt Staal til Plader,
Vinkler og Stænger og som støbt Staal til støbte Genstande. Staal frem-
stilles i Reglen ved Tilsætning af Kulstof til Smedejern eller ved Afkul-
ning af Støbejern. Nu til Dags tilvirkes Staal i Reglen efter Siemens-
Martinprocessen: Martinstaal.
Værktøjsstaalets mest fremtrædende Egenskab er, at det lader sig
hærde, hvad der gør det skikket til Værktøjsstaal, Fjedre o. 1.; Hærd-
ningen bestaar i at opvarme Staalet til Rødvarme og derefter afkøle det
pludselig; herved bliver det glashaardt og skørt; for tillige at gøre Staalet
spændigt, opvarmes det derefter til en efter Genstandens Brug afpasset
Varmegrad: Staalet anløbes og afkøles hurtigt eller langsomt efter Om-
stændighederne. Staalet kan afhærdes ved Udglødning.
Blødt Staal anvendes nu til Dags til alle Genstande, hvor Styrke,
Spændighed og Ensartethed i Materialet er af Betydning. Dets Hoved-
egenskaber ligner saa meget Smedejerns, at man kan betragte blødt Staal
som fortrinligt Smedejern. Det er omkr. 25 % stærkere end Smedejern:
det er lige stærkt i alle Retninger og er helt igennem ensartet, fordi det
fremstilles ved flydende Staals Udstøbning i Blokke; disse bearbejdes
under Hammer og Valse.
Blødt Staal kan i varm og kold Tilstand behandles under Hammeren