Skibsmotorlære
Tekst

— 14 — hold: Metalblandinger, er, at de i en mere eller mindre fremtrædende Grad besidder Metalglans, yder Modstand mod ydre Kræfter, som Træk, Stød, Slid o. s. v., kan hamres eller valses ud i tynde Plader: besidder Hammerbarhed, kan trækkes i Traad: besidder Strækkelighed, har en høj Vægtfylde, leder Varme og Elektricitet, kan smeltes, hærdes, svejses o. s. v. De ovenanførte Metaller og deres Blandinger besidder i disse Ret- ninger hver sine Ejendommeligheder, og det bliver da Konstruktørens Opgave til hver enkelt Del af Skib og Motor at vælge Materialet saa- ledes, at dette svarer til Øjemedet. Vi skal nu nærmere omtale hver af de nævnte Materi alier for sig. 16. Jern anvendes ikke kemisk rent, men blandet med andre Grund- stoffer, i Særdeleshed Kulstof, som har en væsentlig Indflydelse paa dets Egenskaber. Vi finder det som Støbejern, der indeholder 2 til 6 % Kul- stof, som Smedejern, der indeholder til ^4 % Kulstof, og som Staal, der indeholder yi0 til % Kulstof. Det Staal, der sædvanlig benyttes til Plader og Vinkler, kaldes Uødt Staal og har et Kulindhold af 0,10 til 0,25 %. Støbejern finder udstrakt Anvendelse som Materiale for støbte Gen- stande, f. Eks. til Dampmotorers Cylindre, Stempler, Maskinstativer, Bundrammer, Lejer o. s. v. Naar ikke særlige Grunde nødvendiggør Be- nyttelsen af kostbarere Materialier, som Metalblandinger og støbt Staal, foretrækkes Støbejern som Materiale for støbte Genstande væsentligst paa Grund af dets Prisbillighed. Dette Materiale besidder ikke nogen stor Styrke, naar det udsættes for Strækning, idet det er skørt, og Støbejerns-Genstande af ringe Gods- tykkelse er ikke altid paalidelige, fordi Støbejernet under Afkølingen trækker sig sammen, hvorved der kan opstaa uensartede Spændinger, som kan give Anledning til Revner og Brud. Genstande, som udsættes for pludselige og uensartede Forandringer i Varmegraden, bør derfor ikke forfærdiges af Støbejern. Støbejern yder stor Modstand mod Samtryk, hvorfor det anvendes som Materiale for Støtter, Søjler o. 1. Smedejern tilvirkes af Støbejern. Det er sejgt og har et fibret Brud; det kan bedre modstaa strækkende Kræfter end Støbejærn. Opvarmes det, bliver det blødt og smedeligt. Smedejerns Svejseevne er større end noget andet Metals. Smedejernets Egenskaber er meget berørt af fremmede Stoffer i det, særlig Fosfor og Svovl; Fosfor gør Jernet koldskørt, d. v. s. Jernet er skørt ved almindelige Varmegrader; Svovl gør Jernet rødskørt, d. v. s. Jernet er skørt, naar det er varmt. Smedejerns fibrede Bygning skyldes Tilvirkningsmaaden, idet Kry- stallerne trækkes ud i Traade ved Udhamringen og Valsningen. I en