Skibsmotorlære
Tekst

men Forskellen er saa lille, at man i Reglen kan se bort fra den. I det følgende anses en Atmosfæres Tryk for at være 1 kg/cm2 = 1 at. Tryk angives af en Trykmaaler ved Overtrykket, d. v. s. Trykket over Udenluftens. Det absolute Tryk er Overtrykket 4~ 1 at. Er Trykket efter Trykrnaaleren f. Eks. 3 kg/cm2, er det virkelige absolute Tryk 4 at. Tryk, der er mindre end Udenluftens, benævnes Undertryk eller Vakuum. Vakuum betyder: tomt Rum; i Praksis kan man kun opnaa et luftfor- tyndet Rum. Lave Tryk angives i Reglen ved Højden af den Kviksølv- søjle, Trykket kan bære, i det metriske System i cm indtil 76. Vakuum’et udtrykkes i Procent eller i kg/cm2. 30. Bourdons Trykmaaler tjener til Maaling af Overtryk. Fra en Metalforskruning udgaar et omtrent i Cirkelform bøjet hult Rør, Bourdon- Røret, der har el elliptisk Tværsnit (Fig. I, 25). Fra Rørets frie Ende fører en Trækstang ti] den ene Ende af en toarmet Vægtstang, hvis anden Ende har Form af en Tandsektor. I Indgreb med denne er et lille Drev, der sidder paa Akslen af en Viser; denne peger mod Indde- lingen paa en Skive. Er Trykket = Udenluftens Tryk, staar Viseren paa Nulpunktet. Stiger Trykket, søger Røret at rette sig ud, dets fri Ende bevæger sig udefter, og Viseren drejes i tilsvarende Grad „med Solen“. 31. Vakuummaaleren tjener til Maaling af Undertryk; dens Indretning er omtrent som en Trykmaalers. For at Viseren kan gaa samme Vej som Viseren paa et Ur, naar Vakuum’et stiger, d. v. s. naar Trykket i Rummet falder, er Vakummaalerens Bourdon-Rør bøjet modsat Vej af Trykmaalerens. Skiven er inddelt i en af de ovenanførte for Undertryk nævnte Enheder. Staar Viseren paa Nulpunktet, er Trykket i Rummet, hvormed Maaleren er i Forbindelse, 1 Atmosfære. Er Maaleren inddelt i Procent, og Trykket i Rummet bliver mindre, vil Viseren pege paa et Tal mellem 0 og 100, og kunde Rummet blive absolut lufttomt, vilde Viseren pege paa 100. Staar Viseren f. Eks. paa Inddelingen 90, — man har 90 % Vakuum, — vil dette sige, at Søjlehøjden i et Torricelli-Rør (se Naturlæren) vilde være 0,9-76 = c. 68 cm, dersom den øverste Del af Røret over Kviksølvet sattes i Forbindelse med Rummet; Trykket i dette svarer da omtrent til en Kviksølvsøjle paa 76 — 68 = 8 cm eller til 0,1 kg/cm2. Vakuummaaleren angiver altsaa ikke det virkelige, absolute Tryk i Rummet, men Udenluftens Tryk -j- Trykket i Rummet. Jo bedre Vakuum’et er, des mindre Tryk er der i Rummet, og des større Tal peger Vakuummaalerens Viser paa.