Skibsmotorlære
Tekst

— 29 — III. Motorer i Almindelighed. 32. Mekanismen. Skibets Hovedmotori bestaar af: en eller flere Hovedmotorer, hvis Mekanismer gennem Akselledninger giver Bevægelse til: en eller flere Drivskruer, som under Skibets Frembevægelse kaster Vandet agter efter; ved dettes Modtryk, som gennem Drivskruerne over- føres til Skibet, drives dette gennem Vandet. Til Hovedmotoriet hører desuden forskellige Hjælpemaskiner, Tanke, Rørledninger og andet Tilbehør. I Motoren skal Stemplets retlinede Bevægelse gennem Mekanismen overføres til Krumtapakslens omdrejende Bevægelse. Smaamotorer*} er Trunkmotorer ; Trunkstemplet danner en høj, ved Bunden aaben Cylinder, paa hvis lukkede Top Drivtrykket virker (Fig. I, 7); inden i Stemplet findes en Trunkpind; om denne fatter den ene Ende af Forbindelsesstangen, hvis anden Ende virker paa Krumtappinden; denne er en Del af Krumtapbugten, som sidder paa Krumtapakslen. Stormotorers Mekanisme er som en Dampmaskines (Fig. 8); Stemplets Bevægelse overføres gennem en Stempelstang til det uden for Cylinderen værende Krydshoved; dette er ved Styreklodser tvunget til at følge et retlinet Styr paa det parallelt med Cylinderens Akse anbragte Styreplan. Fra Krydshovedet udgaar Forbindelsesslangen, som overfører Bevægelsen til Krumtappen. Styreplanet skal hindre, at Stempelstangens fri Ende bøjes. Cylinderen bæres af Stativer eller Søjler, der staar paa en Bund- ramme, som hviler paa Fartøjets eller Skibets Fundament. Hele den faststaaende Del af Motoren benævnes Motorstellet. Er, som i Fig. 10, Krumtapmekanismen synlig, har man en aaben Motor; er den derimod omsluttet af et Krumtaphus, er Motoren lukket (Fig. 11). Motoren kan være opretstaaende (Fig. 10) eller liggende (Fig. 9). Sædvanligt er Motoren enkeltvirkende (Fig. 1 til 6), d. v. s. Drivtrykket virker kun paa den ene Side af Stemplet; mod dettes anden Side tryk- ker Udenluften. I den dobbeltvirkende Motor virker Drivtrykket skiftende paa den ene og paa den anden Side af Stemplet (Fig. 8); paa den mod- satte Side virker Modtrykket. Da den dobbeltvirkende Skibsmotor endnu ikke er ud over Forsøgsstadiet, gaar vi i det følgende ud fra, at Motoren er enkeltvirkende (Kap. V). Under Stemplets Vandring fra Cylinderens ene Ende til dens anden Ende, Stempelslaget, svinger Forbindelsesslangen mellem to Yderstillinger, idet den med den ene Ende er tvungen til at følge Stemplets retlinede *) Ved Smaamotorer forstaas Motorer med lille Enkeltcylinderydelse. Motorskibe frem- drives af Stormotorer. Typerne og Ydelsen vil fremgaa af det følgende (Kap. VII).