Skibsmotorlære
Tekst

— 30 — Bevægelse, og med den anden Ende den Cirkel, Krumtapcirklen, Krum- tappen beskriver; i Smaamotorer maa Trunkstemplets indre Diameter altsaa være saa stor, at Forbindelsesslangen under Udslaget ikke tager paa Stemplet. Naar Stemplet har gjort et enkelt Slag, vil Krumtappen være drejet en halv Omdrejning. Er Stemplet ved Enden af Slaget, staar Krumtappen paa Dødpunktet. Stempelslaget = Diameteren af Krumtapcirklen. Medens Krumtappen drejer med omtrent jævn Hastighed i Krumtapcirklen, staar Stemplet stille ved Enderne af Slaget og opnaar sin største Hastighed omtrent ved Midten af Slaget. Den Komposant af Kraften paa Forbindelsesstangen, som virker vinkelret paa Cylinderens Midtlinie, Dødpunktlinien, optages i Smaamoto- rer gennem Stemplet af Cylinderen, i Stormotorer af SLyreplanet; den benævnes Sidetrykket; dette er mindre, jo længere Forbindelsesstangen er; dets Værdi er størst, naar Krumtappen er vinkelret paa Dødpunkt- linien og er Nul i Dødpunktstillingerne. Ved Cylinderens Bund forstaas den Ende af Cylinderen, som vender mod Krumtapakslen; den anden Ende benævnes Cylinderens Top; denne lukkes med et Dæksel. I opretstaaende Motorer benævnes de to Stempel- slag: Nedslaget og Opslaget, i liggende Motorer: Fremslaget og Tilbage- slaget. I Motorer med flere Cylindre har disses Stempler samme Diame- ter og Stempelslag. Det af Stemplet gennemløbne Rum er Cylinderens Slagrum; Cylinderens Enderum over Stemplet, naar det staar i Top, er Samtrykkamret-, Cylinderens Rumfang er Summen af Slagrummets og Samt rykkamret s Rumfang; Samtrykf orholdet er Forholdet mellem Cylin- derens og Samtrykkamrets Rumfang; det er Maal for Samtrykket i Cylin- deren (Kap. VI). Det Rum over Stemplet, hvori der foregaar Forbræn- ding, kaldes Forbrænding s rummet. Tilsynsloven-. „Ved „Hovedmaskineriet“ forstaas de til Skibets eller Fartøjets Fremdrivning opstillede Kedler, Maskiner m. m.. ved „Hjælpemaskineriet“ de øvrige i Skibet eller Fartøjet anbragte Ked- ler, Maskiner og andre Mekanismer, som drives ved Damp- eller anden Maskinkraft, saasom Dampspil, Lysmaskiner, Kølemaskirier o. desl. Ved „Hestekraft“ forstaas for Motoranlægs Vedkommende Moto- rens effektive eller Bremse-Hestekraft. Ved „Hurtigdamper“ forstaas en skarpbygget Damper, der saa godt som udelukkende er bestemt til Befordring af Passagerer, og hvis Fuldkraftshastighed er over 16 Knob. Under „Fartøjer til særlige Formaal“ henregnes Uddybningsfar- tøjer, Dampelevatorer, Dampkraner o. 1. samt endvidere Fiskerfar- tøjer, Damptrawlere og Lodsfartøjer.