Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 46 —
med sandholdigt Vand; den kan opsuge Vand, naar den er ny; slidte
Pumper maa spædes, naar de er anbragte over Vandlinien.
I Kapselpumpens cylindriske Pumpehus er der en excentrisk anbragt
Tromle, hvis Omkreds et enkelt Sted berører Pumpehusets Indre (Fig.
32). Tværs gennem Tromlen, i samme Plan som dens Aksel, er der en
flad Udskæring til to Vinger, som spændes ud mod Pumpehusets Indre
af en Fjeder. Naar Tromlen drejes rundt, danner Vingerne et Stempel,
som flytter Vandet fra Til- til Afgangssiden. Pumpen er følsom for Snavs.
De ovenfor beskrevne Pumper har en positiv Virkning, d. v. s. en
Lukning af Vandafgangen vil medføre Nedbrækken eller Sprængning af
Afgangsrør eller Pumpe. En Modsætning hertil er Svingpumpen (Fig. 31).
Et Antal, i Fig. 6, spiralbøjede Vinger sidder paa et hult Nav, fastkilet
paa Pumpeakslen. Vandet søger ind til Pumpens Midte gennem to Side-
kanaler udvendig paa Pumpehuset (Fig. 31a), bliver af Vingerne slynget
ud mod Pumpehusets indre Omkreds, hvorfra det strømmer bort gennem
et Afgangsrør, der udgaar tangentielt fra Huset (Fig. 31 b).
Denne Pumpe er af simpel Indretning og har ingen Ventiler. Da
den kan levere store Vandmasser, egner den sig godt og anvendes meget
til kraftige, hurtiggaaende Motorer. Den kan imidlertid ikke levere Vandet
med saa stor en Kraft, som de ovenfor beskrevne Pumper; en Hindring
paa Pumpens Tryk- eller Sugeside vil standse Vandstrømningen. Pumpen
maa være „druknet“, d. v. s. anbragt under Vandlinien; den kan nægte
at virke, naar den kun er 3/4 fuld af Vand, og den maa have en høj
Omdrejningshastighed. Pumpen kan heller ikke holde paa Vandet;
standses Motoren, løber Vandet ud af Vandtrøjer og Rør, med mindre
der et eller andet Sted paa Kølevandets Strømkreds er indskudt en
Kontraventil.
Oftest trækkes den ved Hjul eller Kæde fra Krum tapakslen.
51. Kamakslen ligger oftest parallelt med Krumtapakslen og har
Lejer eller Bøsninger i Beslag paa Motorstellet; i smaa Motorer ligger
den undertiden vinkelret paa Krumtapakslen. Kamskiverne kan være i
eet med Akslen eller fastkilede til denne, og Knasterne i eet med eller
fastskruede til Kamskiverne. Hyppigt er Kammene stillede for Forspring
d. v. s. Udstødsventilen aabnes lidt før Enden af Arbejdsslaget og Ind-
strømningsventilen lidt før Begyndelsen af Sugeslaget. Herved forbedres
Arbejdsgassens Virkemaade. Stødstangen eller Kamslikkerne ender i Reg-
len i en Gaffel til en Rulle, som triller paa Kamskiven.
Fig. III, 12 viser Kamakslen med dens Kamme set fra Enden. I
Fig. 12 a gaar Motoren frem. Naar Kammen for Udstød kommer til
Rullen, triller denne op paa den, og Udstødsventilen aabnes og holdes
aaben, til Rullen slipper Kammen; derefter løftes Inclstrømningsventilens
Rulle af Kammen for Indsugning af Luft (eller Ladning); naar denne