Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 46 — med sandholdigt Vand; den kan opsuge Vand, naar den er ny; slidte Pumper maa spædes, naar de er anbragte over Vandlinien. I Kapselpumpens cylindriske Pumpehus er der en excentrisk anbragt Tromle, hvis Omkreds et enkelt Sted berører Pumpehusets Indre (Fig. 32). Tværs gennem Tromlen, i samme Plan som dens Aksel, er der en flad Udskæring til to Vinger, som spændes ud mod Pumpehusets Indre af en Fjeder. Naar Tromlen drejes rundt, danner Vingerne et Stempel, som flytter Vandet fra Til- til Afgangssiden. Pumpen er følsom for Snavs. De ovenfor beskrevne Pumper har en positiv Virkning, d. v. s. en Lukning af Vandafgangen vil medføre Nedbrækken eller Sprængning af Afgangsrør eller Pumpe. En Modsætning hertil er Svingpumpen (Fig. 31). Et Antal, i Fig. 6, spiralbøjede Vinger sidder paa et hult Nav, fastkilet paa Pumpeakslen. Vandet søger ind til Pumpens Midte gennem to Side- kanaler udvendig paa Pumpehuset (Fig. 31a), bliver af Vingerne slynget ud mod Pumpehusets indre Omkreds, hvorfra det strømmer bort gennem et Afgangsrør, der udgaar tangentielt fra Huset (Fig. 31 b). Denne Pumpe er af simpel Indretning og har ingen Ventiler. Da den kan levere store Vandmasser, egner den sig godt og anvendes meget til kraftige, hurtiggaaende Motorer. Den kan imidlertid ikke levere Vandet med saa stor en Kraft, som de ovenfor beskrevne Pumper; en Hindring paa Pumpens Tryk- eller Sugeside vil standse Vandstrømningen. Pumpen maa være „druknet“, d. v. s. anbragt under Vandlinien; den kan nægte at virke, naar den kun er 3/4 fuld af Vand, og den maa have en høj Omdrejningshastighed. Pumpen kan heller ikke holde paa Vandet; standses Motoren, løber Vandet ud af Vandtrøjer og Rør, med mindre der et eller andet Sted paa Kølevandets Strømkreds er indskudt en Kontraventil. Oftest trækkes den ved Hjul eller Kæde fra Krum tapakslen. 51. Kamakslen ligger oftest parallelt med Krumtapakslen og har Lejer eller Bøsninger i Beslag paa Motorstellet; i smaa Motorer ligger den undertiden vinkelret paa Krumtapakslen. Kamskiverne kan være i eet med Akslen eller fastkilede til denne, og Knasterne i eet med eller fastskruede til Kamskiverne. Hyppigt er Kammene stillede for Forspring d. v. s. Udstødsventilen aabnes lidt før Enden af Arbejdsslaget og Ind- strømningsventilen lidt før Begyndelsen af Sugeslaget. Herved forbedres Arbejdsgassens Virkemaade. Stødstangen eller Kamslikkerne ender i Reg- len i en Gaffel til en Rulle, som triller paa Kamskiven. Fig. III, 12 viser Kamakslen med dens Kamme set fra Enden. I Fig. 12 a gaar Motoren frem. Naar Kammen for Udstød kommer til Rullen, triller denne op paa den, og Udstødsventilen aabnes og holdes aaben, til Rullen slipper Kammen; derefter løftes Inclstrømningsventilens Rulle af Kammen for Indsugning af Luft (eller Ladning); naar denne