Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 47 -
Ventil lukkes, vil Stemplet være ved Enden af Slaget, Samtrykslaget
begynder og derefter følger Arbejdsslaget. Motorens Omløbsretning' er
altsaa bestemt ved, at Indstrømningsventilen skal aabnes umiddelbart
efter, at Udstødsventilen er lukket.
For en omstyrbar Motor vil Fig. 12 b vise de samme Perioder un-
der Bakbevægelsen (§ 85).
Kamakslen tjener ofte tillige til at trække Kølevands- og Trykolie-
pumperne samt Dele af Tændmidlet.
52. Ladningens Tilberedning. Benzinmotorer. Benzin og lignende
letflygtige Kulbrinteforbindelser egner sig særligt for Brændstødmotorer,
fordi de fordamper ved en forholdsvis lav Varmegrad uden særlig Varme-
tilførsel og tænder let. I Tilsætteren (Karburatoren) tilføres Luft den
fornødne Benzindamp til Dannelsen af den sprængbare Ladning. Man
bruger forskellige Typer: Overfladetilsætteren, Forstøvningstilsætteren og
Indsprøjtningstilsætteren.
I Overfladetilsætteren lader man Luften strømme over eller gennem
Benzinen i lukkede Beholdere. I Fig. IV, 14 fører Røret B til Motorens
Indstrømningsventil; naar der under Sugeslaget dannes et Undertryk i
B, vil Luft strømme gennem A, boble op gennem Benzinen og tage
Benzindamp med sig ind i Motorens Cylinder. Traadnet er anbragt ved
a og b; de virker som Separatorer, saa at flydende Benzin ved Opbrus-
ningen ikke følger med Luften, og hindrer tillige, at Brændstødflammen
slaar tilbage og tænder Benzinen.
I den i Fig. 13 skematisk fremstillede Tilsætter strømmer Luft ind
ved A og, følgende Pilene, gaar over Benzinen og optager dennes
Damp; gennem Røret B naar den ind i Cylinderen. Da denne
Blanding bliver meget rig, er det nødvendigt før Tændingen at tilføre
Spædeluft.
Denne Tilsætter benyttedes tidligere i stor Udstrækning men egner
sig ikke til Skibsbrug.
Forstøvningstilsætteren bruges mest; her forstøves Brændstoffet ad
mekanisk Vej7 idet det ved Motorens Sugning som en fin Taage straa-
ler ud af en lille Aabning. Naar det paa denne Maade er findelt, for-
damper det ved Berøring med den forbistrømmende Luft. At Brænd-
stoffet virkelig er fordampet og ikke blot findel t i smaa Vædskedele,
fremgaar af den Omstændighed, at Tilsætteren holder sig kold, hvad der
skyldes, at Benzinen tager den til Fordampningen fornødne Varme fra
Omgivelserne. Ofte danner der sig endog en Isskorpe udvendigt paa Til-
sætteren. Dette undgaas ved Opvarmning af Tilsætteren ved Hjælp af
Spildegas eller Kølevand.
Forstøvningstilsætteren bestaar i Reglen af følgende 3 Hoveddele:
1) en Mekanisme, som sikrer en konstant Tilførsel af Brændstof,