Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 52 — Metaller er gode Ledere for Elektricitet, men deres Ledningsevne er forskellig. Rækkefølgen er: Sølv, Kobber, Aluminium, Platin, Tin, Jern, Nikkel og Bly, som leder Strømmen daarligst. Til elektriske Ledninger benyttes i Reglen Kobber; Luft er en meget daarlig Leder. Mellem Gnistgabet ved en Motors Tændspidser vil der derfor fremkomme en be- tydelig Varmeudvikling, som giver sig til Kende ved en stærk Lysudvik- ling, den elektriske Gnist. De elektriske Ledninger maa, for at Strømmen ikke skal undvige ad fejle Veje, beklædes med et godt Isolationsstof, d. v. s. et Stof, der be- sidder en stor Ledningsmodstand. Stoffet bør kunne taale Fugtighed og Kraftoliedamp. Sædvanlig benyttes vulkaniseret Kautsjuk. Af faste Isola- tionsstoffer, der bruges som Underlag for strømførende Dele, skal nævnes Glimmer, Marmor, Skifer, Glas, Porcellæn, Ebonit og vulkaniseret Fiber. Man kan spare Udgifter til Ledningerne ved at lade Strømmen un- der en Del af Strømkredsen gaa igennem Motorstellet, idet dette da tjener som Leder for Strømmen (Jordforbindelse). Den elektriske Strøms ovennævnte Virkninger vil være stærkere, jo større Strømstyrken er; denne vil vokse, jo større Spændingsfor- skellen er, men aftage, jo større Ledningsmodstanden i det vedkommende Kredsløb er. Dette er udtrykt ved Ohms Lov, som udsiger, at Strømstyrken er direkte propor- tional med Spændingsforskellen og omvendt proportional med Ledningsmodstanden, altsaa Volt == Ampere X Ohm. Den elektriske Strøm anvendes fortrinsvis til Belysning og til Drift af Elektromotorer, Her skal omtales dens Anvendelse til Tænding af Ladningen i Motorer. I Motorfartøjer benyttes 3 forskellige Slags Strømkilder: 1) Galvani- ske Batterier, 2) Akkumulatorer og 3) Magnetoer. 55. Galvaniske Batterier. Anbringes en Zinkstang og en Kobber- stang i et Kar med fortyndet Svovlsyre, vil der vise sig at være en elektromotorisk Kraft (E K), d. v. s. en Spændingsforskel mellem de to Metaller, og Kobberets Spænding vil være højere end Zinkens. Forbindes de to Metaller med en over Vædsken ført Leder, vil der gaa en elek- trisk Strøm fra Kobberet gennem Lederen til Zinken, og Strømmen ved- varer, indtil den i Karret foregaaende kemiske Virksomhed ophører. Det er altsaa her kemisk Virksomhed, der omsættes til elektrisk Energi. Et saadant Apparat kaldes et galvanisk Element. Det ene Metal, i dette Tilfælde Zinken, vil blive angrebet. Havde man i Stedet for Zink anvendt Jern, vilde dette være blevet angrebet. Bruges et Zink-Jern Element, vil Zinken blive angreben. Dette forklarer Virkningen af Zink- beskyttere paa Jernskibssider (§ 27); Zinken angribes og kan fornyes,