Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 52 —
Metaller er gode Ledere for Elektricitet, men deres Ledningsevne er
forskellig. Rækkefølgen er: Sølv, Kobber, Aluminium, Platin, Tin, Jern,
Nikkel og Bly, som leder Strømmen daarligst. Til elektriske Ledninger
benyttes i Reglen Kobber; Luft er en meget daarlig Leder. Mellem
Gnistgabet ved en Motors Tændspidser vil der derfor fremkomme en be-
tydelig Varmeudvikling, som giver sig til Kende ved en stærk Lysudvik-
ling, den elektriske Gnist.
De elektriske Ledninger maa, for at Strømmen ikke skal undvige ad
fejle Veje, beklædes med et godt Isolationsstof, d. v. s. et Stof, der be-
sidder en stor Ledningsmodstand. Stoffet bør kunne taale Fugtighed og
Kraftoliedamp. Sædvanlig benyttes vulkaniseret Kautsjuk. Af faste Isola-
tionsstoffer, der bruges som Underlag for strømførende Dele, skal nævnes
Glimmer, Marmor, Skifer, Glas, Porcellæn, Ebonit og vulkaniseret Fiber.
Man kan spare Udgifter til Ledningerne ved at lade Strømmen un-
der en Del af Strømkredsen gaa igennem Motorstellet, idet dette da
tjener som Leder for Strømmen (Jordforbindelse).
Den elektriske Strøms ovennævnte Virkninger vil være stærkere,
jo større Strømstyrken er; denne vil vokse, jo større Spændingsfor-
skellen er, men aftage, jo større Ledningsmodstanden i det vedkommende
Kredsløb er.
Dette er udtrykt ved Ohms Lov, som udsiger, at Strømstyrken er direkte propor-
tional med Spændingsforskellen og omvendt proportional med Ledningsmodstanden, altsaa
Volt == Ampere X Ohm.
Den elektriske Strøm anvendes fortrinsvis til Belysning og til Drift
af Elektromotorer, Her skal omtales dens Anvendelse til Tænding af
Ladningen i Motorer.
I Motorfartøjer benyttes 3 forskellige Slags Strømkilder: 1) Galvani-
ske Batterier, 2) Akkumulatorer og 3) Magnetoer.
55. Galvaniske Batterier. Anbringes en Zinkstang og en Kobber-
stang i et Kar med fortyndet Svovlsyre, vil der vise sig at være en
elektromotorisk Kraft (E K), d. v. s. en Spændingsforskel mellem de to
Metaller, og Kobberets Spænding vil være højere end Zinkens. Forbindes
de to Metaller med en over Vædsken ført Leder, vil der gaa en elek-
trisk Strøm fra Kobberet gennem Lederen til Zinken, og Strømmen ved-
varer, indtil den i Karret foregaaende kemiske Virksomhed ophører. Det
er altsaa her kemisk Virksomhed, der omsættes til elektrisk Energi.
Et saadant Apparat kaldes et galvanisk Element. Det ene Metal, i
dette Tilfælde Zinken, vil blive angrebet. Havde man i Stedet for Zink
anvendt Jern, vilde dette være blevet angrebet. Bruges et Zink-Jern
Element, vil Zinken blive angreben. Dette forklarer Virkningen af Zink-
beskyttere paa Jernskibssider (§ 27); Zinken angribes og kan fornyes,