Skibsmotorlære
Tekst

— 51 — Man indfører Kraftolien enten under Sugeslaget (Lavtryks- og Høj- tryksmotorer) eller under Samtrykslaget (Mellemtryksmotorer). 54. Elektriske Strømkilder. Grundbegreber og Enheder. I Damp- maskineriet skabes en Trykforskel, nemlig Forskellen mellem Dampens Tryk i Kedlen og i Kondensatoren, og ved denne Trykforskel bliver Dampmaskinen i Stand til at udrette Arbejde; vi ved ogsaa, at for at Damp kan strømme gennem en Ledning, maa Trykket ved dennes ene Ende være større end ved den anden Ende; i Ledningen møder nemlig Dampen Modstande, hvorfor dens Tryk falder i Forhold til disses Stør- relse, men den Dampmængde, som i en given Tid strømmer ind i Led- ningen, vil være den samme som den, der i samme Tid strømmer ud af Ledningen. Paa lignende Vis vil der ved en elektrisk Strøm kunne udrettes Arbejde, naar der skabes elektrisk Trykforskel, — vi kalder det her en Spændingsforskel, — i to Dele af en Leder, som Strømmen derved brin- ges til at gennemløbe. I Lederen møder den elektriske Strøm en Led- ning smodstand, hvorfor Strømmens Spænding vil være mindre, hvor den forlader Lederen, end hvor den træder ind i denne; vedligeholder man ikke denne Spændingsforskel, vil Strømmen ophøre, naar Spændingen er den samme ved Lederens to Ender. Elektricitetsmængden pr. Sekund, Strømstyrken, vi] være den samme, hvor Strømmen træder ind i Lederen, som hvor den forlader denne. Strømmens vigtigste Virkninger er: Varmevirkninger (Lys og Varme), kemiske Virkninger (Spaltninger, galvaniske Udfældninger), magnetiske Virkninger (Elektromagnetisme), elektriske Virkninger (Induktion) og me- kaniske Virkninger (Bevægelse). Strømstyrken maales i Ampere, Spændingsforskellen i Volt og Led- ningsmodstanden i Ohm. Enheden for Arbejdshastighed, som er den Arbejdsmængde, den elektriske Strøm kan udrette i Is, kaldes en Watt, som er = en Volt x en Ampere. Ved større Arbejdshastigheders Maa- ling bruges Enheden 1000 Watt = 1 Kilowatt. Enhederne er saaledes valgte, at Hestekraften eller HK— Ampére 7d6 736 Watt svarer altsaa til 1 H K. Gennemstrømmes et sluttet Kredsløb af en elektrisk Strøm, vil dets Ledninger blive opvarmede; Opvarmningen vil direkte afhænge af Led- ningsmodstanden; da Varme kan omsættes til Arbejde og omvendt, bør Ledningerne have en lille Ledningsmodstand, altsaa en stor Ledningsevne, for at det nyttige Arbejde kan blive saa stort som muligt; ønsker vi derimod en stærk Opvarmning, f. Eks. ved de elektriske Tændspidser i en Motor, giver vi Ledningen ved det paagældende Sted en stor Led- ningsmodstand. 4*