Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 59 — Ende. Ledes Strømmen fra et Batteri til Skælveren, og videre gennem en Stilleskrue til Hovedstrømmens Vikling, bliver Induktionskærnen mag- netisk og tiltrækker Skælveren, hvis Hoved er af blødt Jern; herved op- hører dennes Forbindelse med Stilleskruen, Strømmen afbrydes, Kærnen ophører at være magnetisk, og en Fjeder trykker atter Skælveren mod Stilleskruen, Strømmen sluttes igen, og saaledes bliver det ved i hurtig Rækkefølge. Med en hurtigvirkende Skælver kan man i en meget kort Tid i Stedet for en enkelt Gnist faa et overordentligt stort Antal Gnister. Disse er mere nyttevirkende til Tænding end den enkelte Gnist, bl. a. af den Grand, at Gnisterne springer over Gnistgabet, selv om Tænd- spidserne er tilsodede. En omhyggelig Indstilling af Stilleskruen er imid- lertid nødvendig; af Skælverens summende Lyd kan man høre, om Ind- stillingen er fyldestgørende. Da der altid finder Gnistdannelse Sted ved Stilleskruen og Skælveren, bør Berøringsfladerne være af Platin e. 1. Induktionsrullen anbringes med sit Tilbehør i en Trækasse, der fyl- des op med Paraffin e. 1. Den maa, ligesom en Magneto, ikke anbringes i Nærheden af Lyddæmperen eller Udstødsrøret, da stærk Varme be- skadiger Isolationen; den maa heller ikke opstilles, hvor der kan op- samle sig Benzindamp, da Skælverens Gnist ved Stilleskruen er til- strækkelig til at tænde den; yderligere maa den være beskyttet mod Fugtighed. Hovedstrømmens Virkning forøges ved at indskyde en Kondensator i dens Strømkreds. Den bestaar af afvekslende Lag af Tinfolieplader, der er adskilte ved tyndt Papir, gennemtrukket med Paraffin; hver an- den Tinfolieplade er i Forbindelse med hinanden: det ene Sæt er for- bundet til Ledningen, som fører til Skælverens Stilleskrue, det andet til dens Staalfjeder; der er altsaa et Sæt paa hver Side af Hovedstrømmens Afbrydningssted. Naar Hovedstrømmen sluttes, lades Kondensatoren med elektrisk Strøm, som atter afgives, naar Strømmen afbrydes af Skælveren. 62. Nipkontakten anbringes i Reglen paa Motorens Kamaksel, og Formaalet med den er, som anført, rettidigt at slutte og afbryde Hoved- strømmen. En Nipkontakt til en Fircylindermotor er vist skematisk i Fig. IV, 10. A er Kamakslen, som har en Kam a, der har Jordforbin- delse. Paa Ebonitskiven C kan 4 Kontaktarme b dreje om faste Tappe; af smaa Spiralfjedre holdes disse Armes ene Ende altid ind mod Kam- akslen. Kontaktstykkerne c er i ledende Forbindelse med Klemskruerne d til Strømkredsen. Naar Kontaktarmenes Nipspids af Kammen a klem- mes mod Kontaktstykkernes Nipspids, er Strømmen sluttet. Vil man forandre Tændøjeblikket for alle fire Cylindre, kan man med Armen B dreje hele Ebonitskiven i Forhold til den faste Kam a. Nipspidserne har Platinanslag.