Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 59 —
Ende. Ledes Strømmen fra et Batteri til Skælveren, og videre gennem
en Stilleskrue til Hovedstrømmens Vikling, bliver Induktionskærnen mag-
netisk og tiltrækker Skælveren, hvis Hoved er af blødt Jern; herved op-
hører dennes Forbindelse med Stilleskruen, Strømmen afbrydes, Kærnen
ophører at være magnetisk, og en Fjeder trykker atter Skælveren mod
Stilleskruen, Strømmen sluttes igen, og saaledes bliver det ved i hurtig
Rækkefølge.
Med en hurtigvirkende Skælver kan man i en meget kort Tid i
Stedet for en enkelt Gnist faa et overordentligt stort Antal Gnister.
Disse er mere nyttevirkende til Tænding end den enkelte Gnist, bl. a.
af den Grand, at Gnisterne springer over Gnistgabet, selv om Tænd-
spidserne er tilsodede. En omhyggelig Indstilling af Stilleskruen er imid-
lertid nødvendig; af Skælverens summende Lyd kan man høre, om Ind-
stillingen er fyldestgørende. Da der altid finder Gnistdannelse Sted ved
Stilleskruen og Skælveren, bør Berøringsfladerne være af Platin e. 1.
Induktionsrullen anbringes med sit Tilbehør i en Trækasse, der fyl-
des op med Paraffin e. 1. Den maa, ligesom en Magneto, ikke anbringes
i Nærheden af Lyddæmperen eller Udstødsrøret, da stærk Varme be-
skadiger Isolationen; den maa heller ikke opstilles, hvor der kan op-
samle sig Benzindamp, da Skælverens Gnist ved Stilleskruen er til-
strækkelig til at tænde den; yderligere maa den være beskyttet mod
Fugtighed.
Hovedstrømmens Virkning forøges ved at indskyde en Kondensator
i dens Strømkreds. Den bestaar af afvekslende Lag af Tinfolieplader,
der er adskilte ved tyndt Papir, gennemtrukket med Paraffin; hver an-
den Tinfolieplade er i Forbindelse med hinanden: det ene Sæt er for-
bundet til Ledningen, som fører til Skælverens Stilleskrue, det andet til
dens Staalfjeder; der er altsaa et Sæt paa hver Side af Hovedstrømmens
Afbrydningssted. Naar Hovedstrømmen sluttes, lades Kondensatoren med
elektrisk Strøm, som atter afgives, naar Strømmen afbrydes af Skælveren.
62. Nipkontakten anbringes i Reglen paa Motorens Kamaksel, og
Formaalet med den er, som anført, rettidigt at slutte og afbryde Hoved-
strømmen. En Nipkontakt til en Fircylindermotor er vist skematisk i
Fig. IV, 10. A er Kamakslen, som har en Kam a, der har Jordforbin-
delse. Paa Ebonitskiven C kan 4 Kontaktarme b dreje om faste Tappe;
af smaa Spiralfjedre holdes disse Armes ene Ende altid ind mod Kam-
akslen. Kontaktstykkerne c er i ledende Forbindelse med Klemskruerne
d til Strømkredsen. Naar Kontaktarmenes Nipspids af Kammen a klem-
mes mod Kontaktstykkernes Nipspids, er Strømmen sluttet.
Vil man forandre Tændøjeblikket for alle fire Cylindre, kan man
med Armen B dreje hele Ebonitskiven i Forhold til den faste Kam a.
Nipspidserne har Platinanslag.