Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

Forfatter: J. Brüel

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: København og Kristiania

Sider: 133

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 144 Forrige Næste
 106 rede er bortblæst og udhulede med Hælme og give disse Læ ved at trække nogle Rader over Sandene af Tørv, fra Sønden til Nord, samt endelig ved at nedstyrte og blotte opstaaende Sandkanter, da nogle faa Aars Fred sikkert vil læge den be- gyndende Skade.« Øster Horne Herred. Her i Herredet findes ogsaa kun ubetydelig Sandflugt, nærmest omkring Ølgod. Her blev anvendt en anden Dæmpningsmaade, der først i de sidste Aar har været brugt i Klitterne, nemlig Lyng-Tørv. Viborg oplyser ogsaa da, at her dels er fuldt af Stene, der holder paa Sandet, samt at dette blæser helt ned til Ahlen, og der saaledes ikke kan ske større Ulykker. I Vogenslund By i Ølgod Sogn, fandtes der i 1792 en temmelig stor Sande, der blev udhulet indvendigt af Vinden og udbredte sig meget mod Øst og Sydvest. Ogsaa hertil blev anvendt Hedetorv, og der mentes, at naar dette sattes i Værk, en Vogn med to voksne Folk, hvoraf den ene kørende, kunde bestride 10 Læs gra- vede, paalæssede og kørt op paa behørigt Sted. Læsset var paa 40 Stkr., og disse skulde beklæde 14—16 Favne. Tørvene skulde tages paa Bymænclenes Hede- lodder, lige meget paa hver. Gjørding Herred. I Vilslev laa i Aaret 1638 to store Sandbjerge, som gjorde megen Skade, lige- ledes laa der den Gang Øst for Jedsted nogle Sandbjerge, men senere er intet at finde herom, hverken i Kommissionsforretningerne eller andet Sted, saa denne Sandflugt maa være dæmpet af sig selv. Ole Worm omtaler 1638, at der i Darum Sogn er tvende Moser, Sønder- og Nørre-Mose, som i fordums Tid var besat med Fyrre- og Grantræer; men blev afbrændt formedelst Røvere, der havde deres Tilhold der, men at der endnu findes Rødder af disse Træer. V. Horn Herred. Lønne Sogn. Byen omtales allerede i 1340 og synes at betyde et helligt Sted, Offersted, Tempel af Lønnetræ. 1392 nævnes en Væbner Peder Jensen af Lønnigh. Han var af den udbredte Familie Lange, og maa have beboet en større Gaard i Sognet. 1519 klagcdes over Mangel paa Indtægter til Kirken. Dette er det første Tegn paa, at Sandflugt er begyndt at gøre Skade i Sognet, selv om det ikke udtrykkelig omtales.