Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

131 hedens Tilladelse da brugte Marhalmen som her skulde voxe for at dæmpe Sand- flugten, til at tægge sine Huse med, hvilket karakteriserer den Tids Øvrighed ret vel, og mon det skulde være bedre nu? Jeg ved ikke hvordan det staar til i Poul- sker Sogn med Sandvæxter, men paa somme andre Steder paa Landet ser man rigtignok lidt for megen Efterladenhed i denne Post hos vedkommende Embeds- mand, thi andet Navn end Efterladenhed kan det vel ikke faa, naar en Embeds- mand forsømmer sine Pligter«. 1805 omtaler Amtmanden, at Sandflugten i Poulsker og Pedersker ikke gjør stor Skade, undtagen paa Udmarken, og snart vil gro sammen med Marhalm, medens Sandflugten ved Rønne bør tages under Behandling. Rasmus Ravn omtaler mærkelig nok ikke noget om Sandflugtens Skade i Pouls- ker Sogn i 1812, uagtet han omtaler Begivenheder som har fundet Sted saa langt tilbage som 1660, derimod betragter han nærmest Flyvesandet som et Gode og en Indtægtskilde for Beboerne, idet han omtaler at Sandet i fordums Tider blev hentet til Brug i Cancelliet i Kjøbenhavn for at anvendes til at strø paa Blækket for at tørre dette, idet han tilføjer at »at bedre kan ej heller nogen Steds erholdes«. Ligeledes skriver han, at her vokser den bedste Rug paa Bornholm, fordi Jorden er sandet »som blæser af Havet paa Agrene og gjør Jorden ren«. Efter denne Beskrivelse er Sandflugten altsaa nærmest et Gode. Af Taarups Beretning i 1810 bliver man endnu mere forvirret, idet denne tyder paa, at der stadig er Sandflugt. Han skriver: »Flyvesand findes paa 3 Strøg, nemlig paa Strandkysten imellem Rønne og Halse, i Sønderherred i Poulsker og Pedersker, samt noget i Aaker Sogn og nord paa Lan- det ved Hammeren. Forordningen af 19. September 1792 blev her paa Landet publiceret. Bornholmernes Uvilje mod alt Nyt forvoldte især at intet blev foreta- get førend Amtmand Mandix, som i 1801 hidkom, antog sig med Nidkjærhed af Sagen. Undersøgelser blev foretagne, Forslag indsendte, Bornholmernes Uvilje skaffede Hindringer, 3 Ansøgninger indkom, ogsaa om, at den sandfugne Stræk- ning maatte blive i sin ufredede Tilstand. Sandflugt, som i de siden 1792 henrundne 17 Aar kunde være dæmpet, raser og Patrioten harmes over den fule Aand, der beskytter dens Rasen«. Imidlertid synes det som at Naturen efterhaanden selv raader Bod paa Sand- flugten, og denne omsider gror sammen, trods Menneskers Protest. Rovert og Garlieb, der beskriver Bornholm paa en Rejse, foretaget 1815, skriver saaledes: »Snogebæk Flyvesand er vidt og bredt bekjendt, det er meget fint og hvidt, og bestaar af smaa Kvarts Korn. Naturen har her dæmpet Flyvesandet, og Elyu- mus ovenaria, samt Salix ineubaea have paa mange Steder skallet et smukt grønt Dække, men dette er kun tyndt, og kan derfor lettelig i haarde Vintre brydes af Frosten, og Sandet begynde at flyve. Herpaa haves i denne Egn sørgelige Beviser. 9*