Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

133 Amtmand Ume skriver 1745: »Ellers skal og Rønne By es Vang paa de Jorder og Enge som ligger nærmest Byen og Strandbakken have taget og endnu af og til ved stor Stormvejr lider Skade af Sandflugt, foraarsaget ved Gravning, dels til den udi forrige Scculo forsøgte Fortification og Voldes Opførelse omkring Rønne, senere til Stenkuls Optagelse. Heromkring er ingen Marehalm, det jeg har set er vel hvide Ris og smaa Torn. De andre ommeldte Sorter, nemlig Sener, Klittag, Hjælme, som gro paa Strand- Klitterne mod Havet, ere aldeles ikke bekjendt her paa Landet«. Efter Amtmandens Mening er Sandflugten ved Rønne nærmest foranlediget ved Gravning og ikke af Sand fra Havet, mærkelig nok omtaler han ikke den store Flyvesandsstrækning mellem Rønne og Hasle, hvor han sikkert vilde have fundet alle de omtalte Sandplanter. De andre omtalte Forfattere skriver heller intet om Sandflugten ved Rønne, som rimeligvis kun har gjort Skade paa en enkelt Ejendom, nemlig Almegaard, som ligger nærmest Stranden. Oluf Wom omtaler i 1624, at Almegaard ved Rønne i den senere Tid er noget forringet af Sandflugt, men ellers intet, heller ikke af se- nere Forfattere, skøndt det dog her drejede sig om et anseligt Areal, hvilket frem- gaar af Zartmanns Beskrivelse i »Naturen og Mennesket« : »Sandflugten strækker sig langs Bornholms Vestkyst fra 1 Fjerdingvej Nord for Rønne omtrent lige til Hasle, denne Længde er næsten 1 Mil, medens det bredeste Sted ved Blykoppeaaen er 2000 Alen, og den gjennemsnitlige Bredde ikke er stort mere end 1000 Alen. I Begyndelsen af vort Aarhundrede henlaa hele denne Stræk- ning, 950 Td. Ld. stor, dækket af Flyvesand. Sand og Sand var alt hvad her fandtes. Hist og her sneglede sig nogle smaa og et Par større Bækløb igjennem Sandet ned til Stranden. Store Ødelæggelser voldte det viltre Flyvesand, og dets Spor kunne paavises i en vid Omkreds endnu den Dag i Dag (1897), saaledes kan man se i Bal- lastgravene ved Rønne, hvor et mere end mandshøjt Lag Sand dækker over Resten af den oprindelige Plantevækst. Saaledes laa Flyvesandet øde og ødelæggende lige til Aaret 1819, da Sandmarken blev taget under Fred og Behandling, og var allerede 1835 helt beplantet. “ Fig. 21.