Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

36 1795 indberetter Sandflugtskommissionær Viberg til Rentekammeret om Til- standen i Ingstrup By saaledes: »Dette Sogns Klitter ere bievne indpælede med ny Fredningslinier, hvorved en meget stor Strækning er udlagt til Græsning, da det i sidste Efteraar plantede Klit Tag tilbageholder Sandet ved en frodig Grøde. Foruden det jeg i min forrige Aars underdanigste Indberetning anførte om Virkningen af min nu i 11 Aar anvendte Flid paa bemeldte Klitter, vil jeg her underdanigst melde, at Beboerne af Truds- lev, som ved Udskiftningen bekom hver en Klitlod, der var takseret næsten øde overalt, skjønt beliggende omtrent 2000 Alen fra de yderste Havklitter, have for 4 å 5 Aar siden, da Fredningslinien var rykket nærmere ind imod Havbakkerne, begyndt at dyrke deres Lodder, hvoraf allerede 40—50 Tønder Land er besaaet, og at i dette Aar findes paa den vindskibelige Skomager Peder Andersens Lod, den bedste Afgrøde af Rug og Byg, samt rød Kløver, næsten af 1 Alens Højde over alt, og saa tætte som mulig, ja endog har denne Mand saaet et Stykke med Hørfrø, som lover en meget fordelagtig Afgrøde. End mére har Provst Vorm i Ingstrup Præstegaard i dette Aar opbrudt og besaaet 6—8 Td. Land i sit Selvejer- sted Rolighed, tilhørende Lod, vesten for Trudsler Beboere, og altsaa endmere ved Havklitterne beliggende, tillige har han opført en Korn Lade til 60—80 Læs, hvilken Afgrøde denne Mand haaber at kunne frembringe af denne før aldeles øde Ejendom, og hans Haab bliver ikke beskjæmmet, naar Klitterne paa den be- gyndte Maade herefter behandles.« Som det heraf ses er Tilstanden meget forbedret i Ingstrup Sogn nu, og her er et godt Eksempel paa Klitplantningens Nytte. Saltum Sogn. 1571 beklager Præsten Christian Krabbe sig over at en stor Del af hans Fædrift er fordærvet af Sand, dette stemmer ganske godt overens med de Thotske Samlin- ger, hvor der 1738 omtales, at Saltum Præstegaard skal ungefær for 150 Aar siden været øde af Sand. Paa denne Tid var det endnu kun Fædriften der var Tale om, hvorved mest tænkes paa Hedestrækninger, og smaa Egne mellem Klitterne, 1621 gaar det der- imod ogsaa ud over Markerne, som fremgaar af Sognepræsten Hr. Tøgers Indberet- ning. Han skriver: »Noget af Godset i Saltum Sogn er forringet af Sandflugt, som med Tings- vidne er at bevise, hvorfor Kong. m. Tiende af samme Sogn haver altid været be- vilget til Saltum-Præstegaard for en vis Afgift, som Præsten aarligen haver udgivet til Hospitalet i Aalborg, medens nu den er mig frakommet.« Senere synes det, at der er opkommet en ny Sandflugt i Saltum, hvilket frem- gaar af Kommissionsforretningens Indberetning.