Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

 40 for det fremkommende Sand, hvilket nu ligger imellem Gjærderne, ganske aaben og blottet for Klit-Væxter. Denne Egvans Sandbli gaar over i førbenævnte Stetting i Øster og Nordost ind paa Lunnegaards Hovedgaards Ejendom i Jetsmark Sogn. Paa Skællet mellem Tranum og Hune Sogne og Sønder paa Vesten til Tranum Strandgaard befindes en Del Sandbrinker, som vel ere tilgroede med Klitvæxter gj01 ingen Skade, men maa dog vel fredes, som Sandløbet er stærkest paa samme Sted, saa ei at befrygte, at det og Tid efter anden tiltager og slet fordærver Marken, saasom allerede nogle lofter Agerjord ligger ganske under Sand og er allerede øde. Biarmstig er beskadiget paa 60 Læs Eng, medens Sædjorden endnu er for- skaanet. 20 Td. Hartkorn eftergivet. 1 ranum By, hvis Mark og Eng samt Fædrift og lidebrændsel af Sand er me- get overløbet, hvilket haver sit Udspring fra Nordvest fra Ejstrup, fra et Sted, som kaldes Etyrhalen og siden af Sydost paa Tranum Byer. 12 Td. Hartkorn eftergivet. Klit hu se ligger aaben for den aabne Sandflugt, som kommer fra Havklitten Nordvest for bemeldte Huse og have mærkeligen forødet baade Mark og Eng, og synes den Nød de lider af, næppe at høre op førend alt er bleven ødelagt. (8 Td. Hartkorn eftergivet.) Ialt Tranum Sogn 128 Td. Hartkorn eftergivet. Ejstrup By haver taget størst Skade paa sin Eng og Uddrift af en stor Sand- mile, som ligger aaben for og befindes at have mistet næsten 60 Læs Eng, ellers var Sædmarken endnu nogenledes ved Magt, endog den er flux sandig og en Del deraf for en Sandløbs Skyld nødvendig maa flytte deres Byggesteder. Derefter besaa vi Bratbjerg By, som var baade slet og ringe, saasom en stor Sandmile af Tranum Klit indfalder Øst og Sydøst paa samme By, hvorved de ikke alene forøde Husene, hvorved Gjødningen, som er i Gaardene samles, fordærves, og en stor Del af deres Agerjord er aldeles ubrugelig.« Som det fremgaar af ovenstaaende, er Egvens Sandblie en uhyre Vandreklit, idet der jo tales om dens Omkreds, hvilket der ellers ikke var Anledning til. Der tales endvidere om at den har en Slette at »løbe paa«, noget som en Vandreklit netop fordrer naar den skal beholder sin Form. Sletten dækkes endvidere med 2—3 1 ominer Sand, ogsaa dette er værd at lægge Mærke til, idet den giver os et Finger- peg om, hvorledes en Vandreklit, inden den vælter frem med sit Legeme, først fra sine nøgne Klittoppe sender en Regn af Sand ud over det Terræn den vandrer over. Den Slette, der her er Tale om, er Kolmose og Lundegaardsmose, som mær- kelig nok paa de geologiske Kort ikke er angivet som overfløjet med Flyvesand, hvad de dog sikkert er. Disse Gjærder, som Ejeren af Birkelse har sat, er i de senere Aar beskrevet af af Forfatteren Skjoldborg i Jydske Samlinger, og funden i de saa- kaldte Gjærbakker, men har rimeligvis ikke haft nogen Betydning som Dæmper for Sandflugten.