Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

52 Hjortdal Sogn er det af Thisted Amts Sogne, der i Forhold til sin Størrelse har taget mest Skade af Sandflugt. Der findes saa godt som ingen Plet Jord, uden at den har faaet Fly- vesand over sig. Sognet har ogsaa kun meget lidt Hartkorn, hvilket forøvrigt er Tilfældet med de fleste vestjydske Sogne. Man har det Særsyn at træffe Gaarde paa henimod 100 Td. Ld. med kun 1 Skp. Hartkorn, og dog kan saadan en Gaard have en god Avl og holde mange Kreaturer. Man kan fristes til at spørge, hvad er Aarsagen hertil? Svaret maa blive, at for 100—150 Aar siden var disse Ejendomme af en meget ringe Beskaffenhed, idet Sandet da var fløjet henover det meste af Markerne. De af Regeringen udsendte Kommissioner nedsatte saa Hartkornet betydeligt. Imidlertid blev Sandflugten dæmpet saaledes, at Markerne i de sidste 100 Aar formaaede at komme i Kraft igen; der dannedes efterhaanden et Muldlag, ved et fornuftigt Sædskifte forbedredes Markerne efterhaanden, saa at de mange Steder blev ligesaa gode, som inden Sandflugten; men hvad der blev glemt, var at omtaxere Jorden og sætte den op i Hartkorn. Man kan vistnok uden at træde Sandheden for nær sige, at de vestjydske Sognes Hartkornsansættelse er forholds- vis lav. Til Bedømmelse af Sognenes Udseende i den ældste Tid haves værdifulde Oplysninger i de af Overlærer Wulf udgivne Præsteindberetninger, som findes samlede i Vendelbos Stifts Historie og som i stor Udstrækning er benyttet her, idet disse Beretninger for hvert enkelt Sogn indgaves af vedkommende Præst. Ved at sammenligne disse forskellige Indberetninger kan man danne sig et no- genlunde paalideligt Billede af Sognets Udseende i Henseende til Sandflugt. Er Billedet upaalideligt, saa er det nærmest for mørkt, idet Præsternes Indberetninger jo skulde danne Grundlaget for Bedømmelsen af deres Embedsindtægter, og jo mere fortvivlet de kunde skildre Tilstanden i deres Sogne, desto mere Haab havde de vel om at faa deres Stilling forbedret, og det mangler sandelig heller ikke paa mørke Skildringer. Allerede fra Aaret 1553 stammer den første Indberetning fra Præsten Hr. Niels til Hjortdal Sogn. Han omtaler dog ikke dengang Sandflugten, saa der er Grund til at tro, at Klitterne, som alle kom fra Vest, paa dette Tidspunkt endnu ikke var naaet op til de egentlige Marker. Præstegaarden var den Gang den nu- værende Hedegaard, og Præsten omtaler kun, at lian kan saa 18 Td. Korn af alle Slags, samt avle 3 Læs Hø, og at Tienden for hele Sognet udgør 10 Td. Byg, 3 Td. Rug og 3 Td. 3 Skp. Havre. Kongetiende 2 Lam, Offer 6 Mark (danske). Og i Sog- net 11 Gaarde, 9 Boler foruden Slette. Den næste Indberetning stammer fra 1571, men heller ikke her tales noget om Sandflugten af den daværende Præst, Hr. Christen. Først i Aaret 1800 omtales, at Præsten maatte forlade Præstegaarden, fordi den blev ødelagt af Sandflugt, og flytte til Norge, hvorefter Kaldet stod ledigt i to Aar. Det omtales endvidere,