Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

 58 med sig til den faste Ler, gaaet ned igen ad den stejle Østside og atter — 500 Alen østfor denne — antaget sin oprindelige halvcirkelformede Skikkelse. I Læ af Øst- siden har den aflejret en Del Sand, men Hovedmassen er vandret videre. En Sammenligning mellem Sognekortet af 1823 og Generalstabens Kort fra 1883, som begge er meget nøjagtige, viser, at Tordam Sande i de forløbne 60 Aar er vandrede 50 AL, Høiris Sande 75 og Storsandene 100 Alen mod Øst. Det synes ved en Sammenligning af Sognekortene for 100 Aar siden og de nuværende Generalstabskort, at Klitterne overalt er bievne smallere og højere. Det kan muligvis have sin Grund i den i dette Tidspunkt paabegyndte Tagplantning. Ved at Hullerne i Sandene bliver tilplantet med Tag, opsamler dette imellem sig en betydelig Mængde Sand, som ellers vilde have blæst videre. Ved atter at plante oven paa denne gamle Tagplantning, bliver Hullerne efterhaanden mere og mere fyldte med Sand, saa at Klitterne i sig selv altsaa optager en betydelig Mængde heraf med andre Ord: Klitten bliver højere. I ældre Tid, da der i det hele taget kun anvendtes lidt Arbejde paa Dæmpningen, var det i Stormvejr navnlig disse store kedelformige Huller, der leverede den største Mængde Sand. I Blæst kan man iagttage, hvorledes Sandet males højt op i Luften og saa af Vinden føres langt hen- over Klittetoppene ud paa Heden. Thorup Sogn er ligesom Klim Sogn kun lidet bekendt fra ældre Tid; det er først i Aaret 1625, at det omtales, at en Trediepart af Ager og Eng og Fædriften er ødelagt af Sand- flugt og ligger endnu for en aaben Sandflugt. 1680 skriver Kommissionsforretningen: »Dernæst reiste vi til det store Tho- rup Sogn, hvor der af den Jord, som ligger henimod Klit- og Havsiden, er ødelagt af Sand ialt 25 Td. Land, og formodes med Guds Naade ej at skulle formere sig. saasom Sandene begynde stærk at tilgro. Taxten sat til 42 Td. 7 Skp.«. I Thorup Sogn findes den største Vandreklit her i Landet, den halvcirkelformede I horup Storsande. Fig. 7. Den har en Udstrækning af 3000 Al. fra Nord til Syd og 1000 Alen i Øst og Vest. Langs Sydsiden har den efterladt nogle smaa, stærkt sammengroede Rimmer, der danner Grænsen for Agermarkerne i Thorup Sogn. En Jordbundsundersøgelse har vist, at Flyvesand tidligere har lagt sig 2—300 Alen indover disse Agermarker, og naar det derfor i Kommissionsforretningen om- tales, at Sandene begynde stærkt at tilgro, er der sikkert ment, at disse Rimmer ikke gav mere Sand af sig, medens den egentlige Storsande ikke paa den Tid har kunnet kaldes stærkt tilgroet; men den kunde ialt Fald ikke have gjort Skade paa Agermarken, som ligger langt sondenfor. Det er bevist, at Thorup Storsande er flyttet 400 Alen mod Øst de sidste 40 Aar. Vestfor denne Sande ligger en uhyre Slette, kaldet »det omflydte Land«, fordi det helt er omgivet af Klitter. De høje-