Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

65 idet han foruden at være nødsaget til at lade sin Jord hvile i 16 Aar for at avle en Kærne eller to, endog maatte hjælpe dem, som bo paa hans Jord, med sit eget, at de kunde sidde og udrede Skatterne. Man faar heraf et godt Billede af Datidens Præsters store Nøjsomhed og Hjælpsomhed. Hvor mange af vor Tids Præster vilde vel udrede Skatterne for deres Sognebeboere. Forøvrigt er Klitterne i Vixø Sogn ikke af nogen betydelig Højde, næppe stort over 20 Fod; men da en Del af dem ligger paa et 100 Fod højt Plateau, syner de ikke desto mindre meget. Bæ hr Sogn. Herregaarden Taarup — rimeligvis det nuværende Nørtorp — omtales alle- rede 1453; men der findes intet om Sandflugten. Pontoppidan omtaler den 1769 som en gammel fri Sædegaard, der fordum blev kaldt Torp og ligger x/2 Mil fra Vesterhavet. I Præsteindberetningen fra 1625 omtales, at »den nordlige Del af Sognet er for- dærvet af Sand. Ræhr Sogns Marker er en Sandmark, ingen kan saa mere Rug end han kan gjøde til. Naar Præsten kan lade gjøde til 6 Td. Byg, kan han efter denne Aars Gjøde saa 10 Td. Vinterrug, men iaar ikke uden 5 Td., og mange kan ikke saa 1 Skp. Slet ingen Engbjergning til Præstegaarden, derfor lider Præsten tit stor Trang. Tienden af Sognet, naar man det kan bekomme, kan være 28 Td.«. Det ses heraf, at Sandflugten i de Aar har været stærk der i Sognet. Det kunde ikke nytte at saa mere end der kunde gjødes til det med det samme, fordi Jorden ved at lægges ud til Græs kunde risikere at blive ødelagt af Sandflugten. I Aaret 1625 kunde Præsten ikke engang saa mere end 5 Td., mod 10 Td. ellers, hvilket tyder paa, at dette Aar har været særlig uheldigt, hvad Sandflugten angaar. Dette Sand maa være gaaet over selve Hanstholm, som er mellem 100 og 181 Fod høj, og udbredt sig temmelig jævnt over alle Markerne, uden at danne egentlige Klit- ter. Præsten skriver, at Tienden, naar den kan bekommes, kan være 28 Td.; man vil heraf se, at Beboerne har haft Villien til at betale deres Tiende, men at ofte Evnen — paa Grund af Sandflugtens Ødelæggelser — har manglet. At Sandflug- ten endnu i 1680 raser her med ikke stort mindre Styrke, fremgaar af den daværende Præsts Indberetning, hvori han skriver: »I forrige Tider kunde Præsten nyde af Korntiende 60 Td., men kan ikke nu strække sig til mere end 40 Td., af Aarsag, at den største Del af Jorden er fordærvet af Sandflugt, en Del af Sognefolkene bortrømte og mange, besynderlig de paa Ryttergodserne, saa forarmede, at man slet intet kan bekomme af dem«. 1767 omtales i Pontoppidans Atlas, at »de fleste Byer og Steder i Ræhr Sogn have i forrige Seculo paa Ager og Eng meget Skade taget af Flyvesand.« Klitterne i Vestjylland. 5