Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

UHMMU. MHMHRSr 70 I alt Fald synes der at være liden Mening i at kalde en ødelagt Herregaard for et Gods, især da denne Benævnelse senere falder bort, netop fordi Gaarden ødelægges af Sandflugt. At Egnen da havde et ganske andet Udseende end nu, er en Selvfølge, idet de saakaldte Højrim Sande paa den Tid næppe maa have været mere end ganske kort fjernet fra Havet. Vi hører saa intet om Nebel førend 1555. Her omtales Nebel som en Herre- gaard, ikke som Gods, og maa paa dette Tidspunkt have taget Skade af Sandflug- ten, idet Præsten kun har 1 Td. Byg og 1 Td. Rug. Det maa altsaa have været i Tidsrummet mellem 1376 og 1555, at Nebel blev flyttet til sit andet Sted^omtrent beliggende mellem Højrimme og Vilsbøl, hvorfra den bortflyttedes formedelst Indebrand. I Aaret 1680 var Nebel ødelagt; Præsten skriver: »I Vester Vandet er en ringe Sædegaard, kaldet Nebel, hvoraf intet ydes til Tiende«. Aagaard beskriver denne Flytning paa følgende Maade: »1681 blev Nebel ganske ødelagt af Sandflugt, men Jorden blev igjen taget i Brug 1751. Den har først været bygget Nordvest for dette Sted, hvor den nu staar (1800) paa et Sted ude i Klitten, som kaldes Moer; den afbrændte og blev derfra flyttet længere mod Øst, indtil den endelig for Sandflugt blev flyttet til sit nuværende Sted«. Det er altsaa to Flytninger, der er foretaget formedelst Sandflugt; den ene blev ganske vist paavirket af Gaardens Brand, men, hvis ikke Sandflugten truede med at ødelægge Markerne, var der ingen Grund til at bygge Gaarden op længere mod Øst. • Nu for faa Aar siden er Gaarden atter formedelst Brand flyttet endnu læn- gere mod Øst. Som det ses, har det været en evig Flugt for Sandklitterne, denne Gaard har foretaget. Det er værd at lægge Mærke til, at Gaarden fra 1681 til 1751 slet ikke blev dre- vet formedelst Sandflugten, men da atter blev taget i Brug. Gaardens Jorder maa i den mellemliggende Aarrække atter have overvundet den Skade, de har lidt, og været sammengroede samt dannet et Skjoldlag, saa det atter har kunnet lønne sig at tage Gaarden i Brug. Beretninger om saadanne forladte og atter i Brug tagne Gaarde haves ogsaa andre Steder fra. Med Hensyn til Ejerne af Nebel kunde disse maaske her have Interesse: 1376 nævnes Ebbe Stränges Enke, 1459 Rotlaf Friis, 1495 Godske Friis, 1550 Niels Krabbe, 1577 Kjeld Krabbe, 1655 Fru Lunor, 1668 Ingeborg Harbo, 1675 Mikkel Mikkelsen-Langballe, 1711 Bertel Langballe osv. Disse Navne tegne Nebelgaardens Forfald; den begynder med det højadelige Friis, gaar derpaa ned til Krabberne og ender — efterhaanden som den forfalder — med at gaa over til Bønder.