Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

73 en stor Rolle, — men den kan altid optage en betydelig Mængde Sand. Et Eksempel herpaa afgiver den Vest for Tvorup gamle Kirke beliggende lille Vestersø; denne har i tidligere Tid haft en ligesaa stor Udstrækning som Vang Sø, men er efter- haanden bleven bleven opfyldt med Sand. Den Del af den nuværende Tvorup Plantage, der ligger Nord for denne Sø’s tidligere Nordgrænse, er af betydelig Bredde, fordi intet her har optaget Sandet paa dets Vej, men derpaa aftager Klitten i Bredde mere og mere, alt eftersom den kommer i Læ af Søen, for tilsidst at ende i en smal Spids. Det er altsaa den tidligere Sø, der her har optaget den største Part af Sandet. 1761 omtaler Moldrup, at der i Sandklitterne ligger en By paa 7 Gaarde og 4 Huse, som kaldes Tveboesmænd og Skaarhedegaardene. — Han skriver endvidere: »Dette Sogn har taget overmaade Skade af Sandflugten og trues med endnu store Ødelæggelser, de i Tvorup har flyttet to Gange for Sandflugt, som ogsaa har op- fyldt en liden Sø, kaldet Fierring Sø, og truer Sjørring Sø med samme Skjæbne«. Har Tvorup Sogn tidligere været prisgivet store Forandringer formedelst Fly- vesand, har det i Nutiden faaet fuld Oprejsning for Fortidens Ødelæggelser, idet Klitterne der nu er tilplantede med Bjergfyr, som endog paa de højeste Klittoppe opnaar en forholdsvis stor Højde. Norhaa Sogn har allerede i Aaret 1596 lidt meget af Sandflugt, saa at Præsten allerede den Gang har faaet en Gaard af Vestervig Kloster, som han bruger til Præstegaard. Da Præ- stegaarden ligger lx/2 Mil fra Havet, maa det betragtes som et tidligt Tidspunkt, at Sognet er blevet ødelagt, hvilket maa have haft sin Grund i, at der ikke i Sognet findes større Vandløb eller blot dybe Søer, der har kunnet standse Sandet, men dette har haft fri Tumleplads og er først blevet standset af Vesterkjær og Møgel- kjær, som nu danner Grænsen for Klitten. 1625 beretter Præsten, at »Nørhaa Sogn er et lille Sogn, hvori kun er 17 Gaarde og 1 Boel, der tilmed af Sandflugt er saare fordærvet, og derover har Bønderne faaet Afkortning paa Skyld og Landgilde af Kongen«. Samme Aar beklager Sognepræsten i Sønderhaa sig over, at »Engene ere næsten Halvparten fordærvet og Heden skaaret af Nørhaa Sø, som er opstemt af Sandløb, kan nu avles 16 Læs Hø«. Det fremgaar heraf, at en stor Del af Sandet er standset ved Nørhaa Sø og er ved at opfylde denne, og at Vandet gaar op og ødelægger Heden, hvilket rimelig- vis maa menes ved Udtrykket »skaaret« af Nørhaa Sø. Det lykkedes imidlertid ikke at opfylde Søen, der endnu er af betydelig Udstrækning, og denne er saaledes Skyld i, at de Vest for liggende Enge ikke er ødelagte af Sandflugt. 1767 skrives i Pontoppidans Atlas: »Dette Sogn er i forrige Secolo paa en Del af dets Marker beskadiget af Sandfog, men nu nogenledes kommet til Rette igjen. 1670 eller noget derover blev Stokkegaards Mølle meget nær øde af Sandflugt, som