Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm
Forfatter: J. Brüel
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: København og Kristiania
Sider: 133
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
Agger Sogn
har tidligere været bevokset med Skov liere Steder.
Den første Beretning herom haves allerede fra 1030, idet der fortælles om
en Gejstlig ved Navn Thøger, at »han drog fra sin Hjemstavn i Thuringen, for som
Missionær at forkynde Guds Ord i nordre liggende Lande. Han gik 1030 til Dan-
mark og opførte i den afsides beliggende Egn ved Limfjordens vestre Vig et lille
Bedehus af Grene og Kviste«.
1530 omtales, at »den sidste Provst paa Vestervig Kloster var Svend Magnus-
son, der forestod Klosteret til 1536, da det inddroges under Kronen, hvorefter
han fik det i Forlehning paa Livstid mod aarligen at holde Kongen 120 Karle, bygge
og forbedre Klosteret, give de Præster og Canniker, som derinde ere, deres sædvan-
lige Rettigheder, gjøre Kongen og Kronen sin Tynge og Tjeneste, holde Bønderne
ved Lov og Ret og ikke forhugge Skovene til Upligt«.
I den ældste Beretning faar man egentlig kun at vide, at den Gejstlige byggede
sig et lille Bedehus af Grene og Kviste; men man maa heraf slutte, at der var Skov
den Gang, ialt Fald ved Limfjorden, idet han næppe kunde bygge et Bedehus af
Pors og Vidier.
I 1530 faar Provsten Ordre til ikke at forhugge Skovene til Upligt, saa det
heraf tydeligt fremgaar, at der har været Skove i Omegnen af Vestervig, selv om man
ikke ved, hvoK nær Havet de har været beliggende. At der imidlertid har været
Skove helt ud til Havet, selv om det maaske har været Hundreder af Aar før 1530,
faar vi at vide af Aagaards Beskrivelse af Thy 1802, idet han oplyser om, at »der
i Nørre Aalum By paa Havbakkerne, ligesom Sandet blæser bort, findes Trærødder
af temmelig Størrelse, at Thy for 250 Aar siden har haft Skov kan næppe kaldes
i Tvivl, men til hvad Tid den er ganske ophørt, er uvist«.
1571 skriver Præsten, Hr. Michili: »I Agger er en Præstegaard, hvori han kan
saa 3 Td. Byg og avle 10 Læs Eng. Beklager meget, at hans Præstegaard er øde af
Sand, som kan bevises ved Synsbrev«.
Thingsvidnet skriver (1625): »Vi osv. (Navnene) saae her idag og kundgjorde,
at de vare til Syn over Præstegaarden i Agger Sogn, da saae de, at samme Gaard
og Gaardsted er fordærvet og øde af Sandløb, og ere Agrens Jorder øde af Sand
til samme Gaard, saa nær som til 1/2 Td. Bygsædland.«
Et andet Vidne om Sandflugten i Agger Sogn er følgende: Christen Sall af
Willegardt, Dommer til Vestervig Birkething, gjør vitterligt, at Aar 1625, Manda-
gen den 17de Januar, havde 8 Dannemænd været i Agger for at meddele om, hvor
meget der er ødelagt af Sandløb i Agger Sogn, eftersom menige Aggerbo Gaardmænd
have været hos bemeldte Dommers Fuldmægtig og for ham beklaget, at deres Ager
og Eng saa og Gaardsteder nu nylig at være overløben af Sand og fordærvet. Oven-
nævnte Mænd besaae da Jorderne, og der berettes herom, at de paa Langfredagen
sidst Aar var i Agger og der grangivelig besaae alle deres Agerjord og Enge, saa