Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

81 Afbyggere have nu intet at leve af uden de have Fiskeri; men som Fiskeriet i mange Aar ganske har aftaget, er Sognet fordærvet og snart øde, at de moxen alle gaa og betle, saa der nu ej findes uden 12, som den ringe Rettighed til Præsten kan udrede«. Som det ses, er Tilstanden meget forværret siden 1625; den Gang avledes der dog noget; men nu avles der ikke en Haandfukl i hele Sognet, og de Fleste gaar og tigger. Det er mærkeligt, saa længe Sandflugten bliver ved at rase her i Sognet, thi man ser af Pontoppidans Atlas, at Tilstanden saa sent som 1761 endnu er højst uheldig. Hvad der gjør Tilstanden endnu mere fortvivlet, er, at Sognet tillige lider af Oversvømmelser, saa at Skaden ikke kan skrives paa Sandflugtens Regning alene. Pontoppidan skriver: »Agger Sogn er overalt ganske fordærvet af Sandflugt, at det staaer aldrig til Redning; thi foruden det, at Havet kommer Folkene jo nærmere og nærmere og underskjærer Bakkerne, saa at det ej er ganske sikkert, at enten deres Kirke eller deres Bopæl kan længe blive der bestandig, saa tynger Sandet ikke aleneste deres Huse ned, men endog saaledes indspænder Ind- og Ud- gangen til og fra Husene, at Regn og andet Vand kan ingen Udgang faa fra dem, men bliver staaende inde i Husene hos dem, saa ligger det og mange Alen tykt paa de Steder, hvor Sognefolkene haver tilforn deres Agerjorde baade af got Alsæd og Baare-Jord, Eng og Uddrift. Ikke destomindre er dog nogle faa iblandt dem, som bruge en ringe Avl, men det med saa stor Hazard at de sjældent kan være sikre om at kunne se nogen Afgrøde af det ringe Korn, som de saa, formedelst det saaes udi løst Flyvesand, og Agrene ere desforuden som overspændte med store Sandbakker, at den mindste Vind, fra hvilket Hjørne det og skeer, som blæser noget haardt, ikke aleneste løsner Kornet ved Roden, men endog lægger alentykt Sand paa Agrene og kan kvæle det øvrige af Sæden, som man kunde have Haab om og den Jord, som de agte at saa, skal i det ringeste gjødes hvert andet Aar, hvor- til de have ikkun ringe Forraad, som vel er at tænke, efterdi de have saa ringe Avl. Tilmed er den Gjøde, som de samle, mere end Halvparten Sand, som Vinden stedse overfyger Møgdynger med. En Eng, som ligger ved Ørum Sø, kaldet Dyssel, og for 4 å 5 Aar siden har været fordærvet af Sandflugt, dog begynder nu nogenledes at komme til Rette igjen, en Ko og nogle faa Faar, men som de have intet andet at græsse dem paa og føde dem med, uden hvis de leje af deres Husbond paa Vester- vig Kloster, saa er det af ingen synderlig Værdi«. Man faar ikke heraf noget tydeligt Billede af Sognets Udseende. Sandet ligger endog alentykt over Markerne, det har vi endnu ikke hørt om fra andre Sogne. At Husene bliver nedtyngede, haves der ganske vist Beretninger om andre Steder fra, især fra Hjørring Amt; men ikke om alentykt Sandlag. Man kan kun beundre, at Beboerne under disse Forhold dog bliver ved at tumle med deres Agerjord, selv om Udsigten til ny Sandflugt netop af denne Grund ikke er udelukket, hvilket Regeringen ogsaa senere indsaa. Klitterne i Vestjylland. 6