Klitterne I Vestjylland Og Paa Bornholm

88 Fjaltring Sogn. I Indberetninger om Flyvesandets Strækninger i Skodborg og Vandfuld Herreder 1794, skrives om dette Sogn. I Fjaltring Sogn kunde det ikke skønnes, at Tagplantning var til synderlig Nytte, siden man erfarede, at Ry sensten og Rammegaards Stude græssede en betydelig Del af Sommeren paa en Eng eller Grønning langs med Klitten, hvilket Klitfog- derne erklærede i Aar at have forbudt vedkommende, som derpaa dog intet har agtet; men tværtimod vedblev der at græsse deres Stude. Fjaltring Sogn 1791. Havet tager af Jorden her, de gamle i Sognet erindrer sig at have i deres Barn- dom trillet sig om i Høstakke paa de Steder, hvor Fisk nu fanges. Fra Mærsk til Thorsminde findes Flyvesandsstrækninger, og Flyvesandet søges der forebygget. I Dybe Sogn fandtes ingen Vipper til Indsamling, da de faa som der fandtes, var godt situeret til at kunne besaa sig selv for at forøge Tilvoksningen saa vel i Klitterne som imellem nogle Helmbuske, som nogle af Beboerne sidste Foraar havde plantet for deres Mark. Strækningen fra Fjaltring til Thorsmindegab blev synet i Aaret 1796 af Fuld- mægtig Rafn, der beretter, at denne Klitstrækning, som i Aaret 1794 var ødelagt af Baroniet Rysenstens Stude, nu var i meget god Stand, som har sin Grund i, at Baroniets Forpagter dengang fik en Mulkt paa 20 Rbdl. Klitterne paa denne smalle Strækning er kun 10—12 Fod, en enkelt 30 Fod høje. Naar Sandflugten ikke har taget nogen Overhaand i Skodborg Herred, har det sin Grund i, at Nissum Fjord har optaget Sandet, der kom fra Havet. I Hjerm Herred omtales ingen Sandflugt fra ældre Tid; derimod findes i Kommissionsforretningerne en Del Beretninger om Sandflugten i Ginding Herred 1793. Bording Molle. Anno 1793 d. 28. Oktober besaas Bording Mølles Sandflugt af Herredsfoged Jørgen Tranberg, Prokurator Grøn, Holstebro, samt Forpagter Kjærulf fra Rydhave, da der af Sognefogeden var anmeldt, at ved Bording Mølle var en betydelig og stor Strækning, hvor Sandflugt herskede, og som ifald Midler til sammes Dæmpning ej bleve anvendte, ville foraarsage mere og mere Skade paa tilstødende Ejendom. Kommissionen gik derefter ud og tog bemeldte Steder i Øjensyn, som er et Stykke Hedeejendom tæt vesten Bording Mølle, af ungefær 6—7 Tønder Sædelands Størrelse, af Længde ungefær 1200 Alen, og af Bredde 270 Alen i vestre Ende, 360 Alen i Midten og 180 Alen i østre Ende, denne betydelige Strækning er ganske be- dækket med løs, blød Sand, som øjensynlig vil anrette stor Skade, da Sandet ligger tæt ind til Bordingmøller Søren NørslefTs Agermark, over en Del af hvilket Sandet allerede paalægges, og til en Del af Bøndernes Enge. Moller NorslefT, som var nær-