Nyborg
466
Provinserne
1805“, hvilket da formentlig er Oprettelsesaaret. I 1839 afhæn-
dede Jens Peter Wedsted Bageri og Ejendom til Rasmus Øster-
bye, der i 1877 udlejede og to Aar senere solgte Virksomheden
til dens nuværende Indehaver, E. R. Gertz. I November 1915
overtages den af hans ældste Søn, A. E. Gertz,,
GORMSENS BRYGGERI
er grundlagt den 15. Jan. 1865 af Jørgen Gormsen (f. 1828 i Fug-
levig, d. 1898) og i 1889 overtaget af Sønnen, Christian Gorm-
sen (f. 1865). Siden 1913 drives Fabrikation af Mineralvande
under Navn Nyborg Brøndanstalt.
C. E. JENSEN
Baadebyggeri, er grundlagt i 1870.
CARL KJELLERUP
Gas- og Vandmester- samt Drejerforretning, er grundlagt den
17. Marts 1778 af Rasmus Hansen Kjellerup (f. 1743 paa Kjel-
lerupgaard ved Ringe, d. 1817), som af Byen blev antaget som
Vandmester, der anlagde og vedligeholdt Trærenderne, som
førte Drikkevand til Byens Pumper. Ved Siden heraf drev han
„et lidet Værtshushold, Tømmerhug og Dreyer Arbejde“. Ved
Grundlæggerens Død overtoges Forretningen af Sønnen, An-
ders Kjellerup (f. 1788, d. 1864) og ved dennes Død af hans Søn,
Carl Kjellerup (f. 1836).
AUGUST LANGKILDE
Bog- og Papirhanflel, er grundlagt den 3. Juli 1857 af S. Blu-
mensaadt. I 1867 overtoges Virksomheden af A. H. Halm, i
1883 af Hother Ostermann og i 1886 af den nuværende Indeha-
ver, N. A. E. Langkilde (f. 1854).
FREDERIK NIELSEN’s EFTERFØLGER
Kul- og Kornforretning, er grundlagt den 31. Juli 1866 af C. F.
Sørensen, senere overtaget af Frederik Nielsen (d. 1910) og i
1911 af dennes Sønner, N. C. Nielsen og R. Nielsen.