Denne Bog er 6n ndvidst Fortsættelse af T.
KRAK’s (efter lians Død) i 1910 udkomne Bog:
Danmarks Ældste Forretninger. Denne Udgave med-
tager bestaaende Forretninger, der er grundlagt før
Udgangen af 1870. Den forrige Udgave gik kun til
1860. løvrigt har vi holdt os indenfor de samme Ram-
mer som forrige Gang; vi har kun medtaget de
egentlige Byerhverv (denne Gang tillige Apoteker),
derimod ikke Landhaandværkere, Møller eller Køb-
mænd paa Landet.
Det er lykkedes os at finde omtrent 1000 Forret-
ninger, der burde have været med i forrige Udgave,
og yderligere opspore henved 750, som er grundlagt
mellem 1860 og 1870. Tallet paa de ældste Forret-
ninger er derved bragt op til 1000 i Kjøbenhavn og
1700 i Provinserne. Den Omstændighed, at vi gen-
nem vor øvrige Virksomhed stadig er i Forbindelse
med hele Landets Handel og Industri, er Aarsagen
til, at vi har kunnet samle et saa stort Antal Oplys-
ninger.
Der er udsendt enten Manuskript eller Spørge-
skema til alle de optagne Virksomheder, og Udarbej-
delsen af Stamtavlerne er for Størsteparten foretaget
af de paagældende selv.
Det har ofte for de enkelte været forbundet med
et stort Arbejde at indhente de meddelte Oplysninger,
og vi siger vor bedste Tak for alle de mange gode
Besvarelser paa vore Spørgsmaal.
KRAKS FORLAG.