Om en ny Metode til Bestemmelse af Overfladespænding

14 Nr. h cm Fors. 74a | Fors. 74 b d. 19. Januar 1918 Fors. 75a | Fors. 75b Fors. 75c d. 21. Januar 1918 Fors. 84 30. Jan. 1918 Temp. 17.0° t Sek. Temp. 19.1° t Sek. Temp. 19.7° t Sek. Temp. 17.1° t Sek. Temp. 16.4° t Sek. Temp. 16.2° t Sek. 1 6.842 27.3 28.1 26.6 27.6 28.2 2 583 27.9 28.2 28.2 29.0 28.2 3 264 28.4 30.1 29.0 28.9 28.7 4 5 975 29.5 31.3 29.9 30.2 29.8 5 686 30.2 30.7 30.4 30.8 30.8 6 397 31.4 32.1 31.9 32.0 31.4 7 108 32.1 33.1 32.5 32.7 32.8 8 4.819 33.5 33.9 34.0 34.3 33.6 9 530 34.5 35.9 35.2 35.6 35.4 1Ü 241 36.3 36.7 37.1 36.9 36.5 11 3.952 38.1 38.1 38.7 39.0 39.0 38.4 12 663 39.5 40.2 40.6 40.5 40.6 40.6 13 374 42.5 42.8 42.3 42.6 42.7 42.4 14 085 45.3 45.1 45.3 45.5 45.7 44.8 15 2.796 47.8 47.9 48.9 50.2 49.0 48.0 16 507 51.5 52.3 52.6 53.7 <52.8 52.5 17 218 56.7 58.1 57.5 57.9 58.8 57.7 18 1.929 62.7 64.9 65.3 65.5 65.5 63.7 19 640 72.1 72.6 73.3 73.0 73.5 73.8 d. Ubestemthed i Udstrømningsmaaden. Ved de første Hulplader, fremstillede af paraffineret Papir eller Karton, gjorde der sig som allerede antydet en betydelig Punktusikkerhed gældende paa Kurvens øverste Del. En Tid lang tænkte jeg mig, at den maaske kunde hidrøre fra Strømninger i Vædsken, frembragt for Eksempel ved Temperaturforskelle mellem Systemets Dele. Jeg udførte da et Forsøg, ved hvilket det undersøg- tes, om en ret kraftig Omrøring af Vandet under Ud- strømningen forandrede Tiden for denne, og et andet, ved hvilket det blev prøvet, om de Strømninger, der kom i Vandet, ved at et Reagensglas med koghedt Vand an- bragtes i Reservoiret, havde Indflydelse paa Udstrømnin- gen. Resultatet var ved begge Forsøg, at ingen Virkning kunde paavises. Det fremgaar af hosstaaende Tabel. Volumen Udstrøm- ningstid Bemærkning cm3 Sek. 50.3 34.2 Uden Omrøring. 50.1 34.0 — 50.3 34.1 — 50.3 33.6 Med Omrøring. 50.1 34.3 — — 50.1 33.2 Reagensglas uden Vand. 50.0 33.2 — — 50.1 33.6 50.2 33.5 Reagensglas med varmt Vand anbragt til Siden for Hullet. 50.2 33.3 Reagensglas med varmt Vand anbragt ud for Hullet. 50.1 33.2 Reagensglas uden Vand. Ved Forsøget benyttedes Hulpladen paa 2.183 min fra Forsøg Nr. 73. Trykhøjden var lille, nemlig kun ca. 2.5 cm. Straalen skulde derfor være særdeles følsom over for enhver Paavirkning af den betragtede Art. Ved Omrøringsforsøget saa man, at Straalen svingede op og ned i Takt med Vandets Skvulpen i Reservoiret, men de positive og negative Afvigelser fra den normale Straale- hastighed har øjensyligt ophævet hinanden. Som angivet i Oversigten over Arbejdets Gang viste det sig, at de ovenfor antydede Uregelmæssigheder hid- rørte fra Ubestemthed i Udstrømningsmaaden. Denne Ubestemthed kendes fra Kviksølvs Udstrømning gennem cylindriske Boringer med skarp indvendig Kant. Den er ved Kviksølv i særlig Grad udpræget, idet denne Væd- ske enten kan følge Boringen, saaledes at denne fuldstæn- digt udfyldes, eller den kan slippe Boringens Væg. En saa udpræget Forskel har der vel næppe været Tale om ved Vandets Strømning gennem de her betragtede Hul- plader, men det ved disse iagttagne Fænomen har uden al Tvivl været af samme Art som det, hvortil der ovenfor sigtes. Ejendommeligt for Fænomenet var det, at det ofte del- vis forsvandt, efter at Pladen havde været anvendt i no- gen Tid. Naar man saaledes gentog et Udstrømningsfor- søg nogle Gange, var Punktusikkerheden i andet Forsøg gerne betydelig mindre end i første Forsøg. Imidlertid syntes det, at Punktusikkerheden igen kunde vokse i se- nere Forsøg. Hvorledes den her betragtede Punktusik- kerhed, der altsaa kun gjorde sig gældende paa V2-h- Kurvens øverste Del, fjernedes ved Fremstilling af Hul- plader med en jævnt afrundet, indvendig Kant, er allere- de omtalt i Indledningen. D. Ekstrapolationen til Nulhøjden. Ved de Forsøg, hvis Resultater er anført i Tabeller- ne I til V, var V2-h-Kurven altid retliniet. Ekstrapolatio- nen til Nulhøjden foretoges simpelt hen ved at forlænge den retliniede Kurve til Skæring med Abscisseaksen. Den absolutte Størrelse af den grafiske Fremstilling voksede under Arbejdets Gang stadigt, saaledes at Ud- strækningen af det tilgængelige Millimeterpapir til sidst satte en Grænse. En Trykhøjde paa 1 cm fremstilledes da ved 10 cm. Hvor ringe Punktusikkerheden til sidst var fremgaar i nogen Grad af Fig. 7, der i ca?/3 lineær Maa- lestok gengiver Forsøg Nr. 108. Bortset fra et enkelt Punkt laa alle Punkter i den originale Fremstilling inden fol- en Afstand af ca. 1 mm fra Kurven. Til det nederste Punkt toges der i Regelen i mindre Grad Hensyn, fordi den regelmæssige Udstrømning i Form af en glat Straale ofte var ophørt ved den Udstrømningsiagttagelse, der be- stemte Punktet. Et Blik paa Fig. 7 vil lade forstaa, at Usikkerheden paa Ekstrapolationen næppe kan føre til en større Usikkerhed i h0 end ca. 1 pCt., og dette Skøn bekræftes jo ogsaa ved de i Tabellerne anførte Talværdi- er for Overfladespændingen. Heller ikke kan der vel være Tale om nogen større, ubevidst Indflydelse paa Re- sultatet fra dens Side, der fremstiller Kurven. Dersom man imidlertid maatte ønske at gøre Ekstrapolationen strengt objektivt, frembyder der sig den Vej at anvende Udjævning efter de mindste Kvadraters Metode1), og denne Vej bliver man i ethvert Tilfælde nødt til at gaa, saafremt man maatte ønske at gennemføre Undersøgel- sen — altsaa uddanne den her foreslaaede Maalemetode — med en højere Grad af Præcision for Øje. Thi allerede *) Jeg behandlede senere de 10 laveste Iagttagelser i Forsøget Nr. 108 efter denne Metode og fandt for C 73.8 dyn cm i Stedet for 72.8 dyn/cm ved grafisk Udjævning af det hele fagttagelsesmateriale. Forskellen hidrører til Dels netop fra, at kun de 10 nederste »Punkter« benyttedes i den numeriske Udjævning.