Væksthusene I Botanisk Have

2 Tropernes fugtige Urskove. Som et 3—400 Mil bredt Bælte, der kun er afbrudt paa faa Steder, breder Urskoven sig paa begge Sider af Ækvator; den dækker baade Bjærg og Dal, kun de højeste Bjærgtoppe og de bratteste Skrænter undgaar den, og ofte naar Skoven 8—10,000 Fod op over Havfladen. Den engelske Naturforsker Bates giver en livlig og anskuelig Beskrivelse af Vejrforholdene ved Amazonflodens Munding, en Beskrivelse, som nogenlunde passer paa hele Urskovsbæltet i den tropiske Zone: „Tidlig paa Dagen (vi ere i Begyndelsen af Tørtiden), et Par Timer efter Solop- gang, er Himlen altid skyfri, Temperaturen ca. 25 0 C.; den foregaaende Nats Regn eller Duggen, som ligger paa de glinsende, vaade Blade, fordamper hurtig, efterhaanden som den udsættes for Solens Straaler. Varmen stiger fra Time til Time, og henimod Kl. 2 Eftermiddag naar den ca. 35 0 C.; da forstumme alle Dyr; Lovet, der var saa fugtigt og friskt om Morgenen, hænger slapt ned, og Kronbladene drysse fra Træernes Grene. Næsten hver Dag i Tørtiden falder der om Eftermiddagen et kraftigt Regnskyl, som frembringer en behagelig Kølighed. Regnskyerne nærme sig altid meget regelmæssig: den kølige Søbrise, som be- gynder at blæse ved Titiden og som tiltager i Styrke, efterhaanden som Solen stiger, lægger sig ved Middagstid, og Heden bliver da næsten uudholdelig; baade Dyr og Mennesker blive slappe og matte. Da trække hvide Skyer pludselig op i Øst, de samle sig til tætte Klodeskyer, d&r blive mørkere og mørkere, Horizonten i Øst bliver næsten pludselig kulsort, Mørket breder sig over hele Himlen, til- sidst formørkes endog Solen. Et mægtigt Vindpust farer gennem Skoven, Trætoppene svaje og dukke sig, et væl- digt Lyn gennemkrydser Luften, et Tordenskrald — og ned strømmer Regnen som en sand Syndflod." „Stormen lægger sig snart, Mørket viger, og tilbage blive kun et Par blaasorte Skyer, som holde sig ubevæge- lige til Nattens Frembrud. Hele Naturen er forfrisket, men Dynger af Kronblade og nedfaldent Lov ligge under Træerne paa Skovbunden. Henimod Aften lever Dyre- verdenen op af sin Ro, og Skoven genlyder af dens Skrig. Næste Morgen staar Solen atter op paa en skyfri Himmel, og saaledes gaar det fremdeles Dag efter Dag; paa én eneste Dag gennemløber Naturen Foraar, Sommer og Efteraar. Aar ud og Aar ind ere Dagene omtrent som denne; lidt Forskel er der ganske vist mellem Tørtid og