Væksthusene I Botanisk Have
Forfatter: N. Hartz
År: 1895
Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 63
UDK: 727 5
Studenter Samfundets Musæums Skrifter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tropernes fugtige Urskove.
3
Regntid; men i Reglen er Tørtiden, som varer fra Juli—
Decbr., afbrudt af Regnskyl og Regntiden (Januar—-Juni)
af Solskinsdage. Som en Følge af disse Vejrforhold er
de tropiske Skoves Udseende det samme eller omtrent det
samme hele Aaret rundt; en eller anden Planteart er altid
i Knop, Blomst, Frugt eller Løvfald; der er hverken
Foraar, Sommer eller Efteraar, men hver Dag- er en Kom-
bination af alle Aarstider. “
At en kraftig Plantevækst kan trives under saa gun-
stige Forhold, er let forstaaeligt; men ejendommelige for
Tropernes Urskov er ikke blot de kæmpemæssige Træer
og den yppige Frodighed i alle Planternes Dele, ligesaa
karakteristisk er den Mangfoldighed af Arter, som sammen-
sætter Skoven. Medens vore Skove her i Norden dannes
af nogle faa Arter (Eg, Bøg, Fyr, Gran o. s. v.), er
Tropeskoven dannet af Hundreder af Arter, som afvige
fra hinanden ved Røddernes, Stammernes, Bladenes, Blom-
sternes og Frugternes forskellige Form, Størrelse, Farve
o. s. fr.
Skal en Nordbo, som ikke selv har været saa lykkelig-
at besøge disse Egne, forestille sig en tropisk Urskov, da
vil sikkert Palmer og Bananer spille en meget væsentlig
Rolle i hans tænkte Skov — og ikke ganske med Urette, da
disse to Træformer ere overordentlig karakteristiske for Trope-
skoven og ved deres prægtige og for os fremmedartede
Udseende særlig gøre Indtryk paa os og tiltale vor Skøn-
hedssans ; i Virkeligheden er Skoven dog for største Delen
dannet af tokimbladede Planter, Løvtræer, hvis Løv i
Reglen er stedsegrønt og antager en Mangfoldighed af
Former. Stammerne, der i Reglen staa temmelig langt fra
hverandre, ere slanke og grenløse til en betydelig Højde;
først højt oppe, ca. 30 M. over Jorden, begynder det
næsten uafbrudte Løvtag at hvælve sig, saa tæt og uigen-
nemtrængeligt for Sollyset, at der hersker et stadigt Tus-
mørke paa Skovbunden, saa at kun Bregner, Selagineller
og andre Skyggeplanter kunne trives paa Jorden, medens
Flertallet af de urteagtige Plante^, som behøve Lys, maa
søge op paa Træernes Stammer og tilpasse sig til de sær-
egne Forhold, der følge med dette Liv i Luften. Vil man
derfor samle urteagtige Planter i Tropeskoven, da maa
man fortrinsvis botanisere oppe i Træernes Kroner og ikke
paa Skovbunden! —Ofte danne Træerne saakaldte „Bræt-
rødder*^ Redder, der ere sammentrykte og stillede paa