Væksthusene I Botanisk Have

Forfatter: N. Hartz

År: 1895

Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 63

UDK: 727 5

Studenter Samfundets Musæums Skrifter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
Tropernes fugtige Urskove. 3 Regntid; men i Reglen er Tørtiden, som varer fra Juli— Decbr., afbrudt af Regnskyl og Regntiden (Januar—-Juni) af Solskinsdage. Som en Følge af disse Vejrforhold er de tropiske Skoves Udseende det samme eller omtrent det samme hele Aaret rundt; en eller anden Planteart er altid i Knop, Blomst, Frugt eller Løvfald; der er hverken Foraar, Sommer eller Efteraar, men hver Dag- er en Kom- bination af alle Aarstider. “ At en kraftig Plantevækst kan trives under saa gun- stige Forhold, er let forstaaeligt; men ejendommelige for Tropernes Urskov er ikke blot de kæmpemæssige Træer og den yppige Frodighed i alle Planternes Dele, ligesaa karakteristisk er den Mangfoldighed af Arter, som sammen- sætter Skoven. Medens vore Skove her i Norden dannes af nogle faa Arter (Eg, Bøg, Fyr, Gran o. s. v.), er Tropeskoven dannet af Hundreder af Arter, som afvige fra hinanden ved Røddernes, Stammernes, Bladenes, Blom- sternes og Frugternes forskellige Form, Størrelse, Farve o. s. fr. Skal en Nordbo, som ikke selv har været saa lykkelig- at besøge disse Egne, forestille sig en tropisk Urskov, da vil sikkert Palmer og Bananer spille en meget væsentlig Rolle i hans tænkte Skov — og ikke ganske med Urette, da disse to Træformer ere overordentlig karakteristiske for Trope- skoven og ved deres prægtige og for os fremmedartede Udseende særlig gøre Indtryk paa os og tiltale vor Skøn- hedssans ; i Virkeligheden er Skoven dog for største Delen dannet af tokimbladede Planter, Løvtræer, hvis Løv i Reglen er stedsegrønt og antager en Mangfoldighed af Former. Stammerne, der i Reglen staa temmelig langt fra hverandre, ere slanke og grenløse til en betydelig Højde; først højt oppe, ca. 30 M. over Jorden, begynder det næsten uafbrudte Løvtag at hvælve sig, saa tæt og uigen- nemtrængeligt for Sollyset, at der hersker et stadigt Tus- mørke paa Skovbunden, saa at kun Bregner, Selagineller og andre Skyggeplanter kunne trives paa Jorden, medens Flertallet af de urteagtige Plante^, som behøve Lys, maa søge op paa Træernes Stammer og tilpasse sig til de sær- egne Forhold, der følge med dette Liv i Luften. Vil man derfor samle urteagtige Planter i Tropeskoven, da maa man fortrinsvis botanisere oppe i Træernes Kroner og ikke paa Skovbunden! —Ofte danne Træerne saakaldte „Bræt- rødder*^ Redder, der ere sammentrykte og stillede paa