Væksthusene I Botanisk Have

Forfatter: N. Hartz

År: 1895

Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 63

UDK: 727 5

Studenter Samfundets Musæums Skrifter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
6 Tropernes fugtige Urskove. Lianer. Epifyter. Overordentlig karakteristisk for Tropeskoven er end- videre den hyppige Forekomst af Lianer og Epifyter. Lianerne ere klatrende Planter — baade tokim- bladede og enkimbladede, mest de første —, hvis lange, tynde Stængler hænge ned fra Træernes Grene eller danne mægtige Guirlander, der dristigt svinge sig fra Træ til Træ i evig Stræben efter Lyset; først naar de have naaet dette, danne de — højt oppe i Skovens Løvtag — deres ofte pragtfulde Blomster; kun sjældent kan man finde det Sted, hvor Lianen har sine Rødder fæstede i Jorden, thi dens Længdevækst er næsten ubegrænset; er den ende- lig naaet op i sit Støttetræs Krone, styrter dette maaske til Jorden, og Lianen maa nu atter — idet den hurtig dan- ner nye Sideskud — opsøge sig en ny Stamme for ved dennes Hjælp atter at naa op til Lyset. Som Eksempler paa Lianer kan henvises til Spansk- rørspalmen (S. n), Smz'Z«x-Arterne (S. 35) og Peberplan- ten (se S. 28 — 29). Epifyter kalder man alle de Planter, der leve oppe i Træerne, fastsiddende paa disses Stammer og Grene uden dog at drage Næring af dem. Det er Lystrangen, som driver disse Planter ligesom Lianerne til Vejrs, men sam- tidig med at de forlade Jorden og opgive at faa Vand fra den gennem deres Rødder, maa de tilpasse sig til paa anden Maade at opsamle Vandet, der naturligvis er en Livsbetingelse for dem som for alle andre Planter. Deres Livsforhold ere saa ejendommelige, deres LoYe- komst i Tropeskoven saa almindelig, og de ere saa kraf- tigt repræsenterede i vore Væksthuse, at de fortjene lidt nærmere Omtale. Epifytisk voksende Arter træffe vi — naar bortses fra Alger, Mosser og Laver — blandt Bregner, Brotne- liaceer, i Cactusfamilien, Arumiava\\\e.n, Orchidéiam., Peberfam. o. s. v. I vore Væksthuse se vi Palmehusets Bagvæg beklædt med Bregner (mærk især den storbladede Acrostichum tenuifolmm og den nydelige Venushaar, Adiantum Capillus Veneris) og Bromeliaceer horende til Slægterne Tillandsia, Aechmea, Billbergia o. s. .v.; endvidere Philodendron og Monstera hørende til Arum- familien, den sidste mærkelig ved sine gennemhullede Blade. I den nedre Etage træffe vi talrige Orchideer (Gøge- urter), Bregner og Cactus-Arter; af de sidste er det især Slægten Rhipsalis, der lever epifytisk.