Væksthusene I Botanisk Have

Forfatter: N. Hartz

År: 1895

Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 63

UDK: 727 5

Studenter Samfundets Musæums Skrifter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
Tropernes fugtige Urskove. 7 Den første Betingelse for, at en Plante kan blive Ep i fy t, er, at dens Frø kan komme op paa Træernes Grene, og at de dér finde Vand nok til Spiringen; Epify- ternes Frø ere derfor overordentlig lette, saa at det svageste Vindpust kan flytte dem, og smaa, saa at de let blive hængende i Revner i Barken eller i Mosbetrækket paa Stammerne; andre Epifyters Frø ere vel lette, men be- høve dog særlige Flyveapparater, Haar, som give dem en stor Overflade og have en meget ringe Vægt; atter andre Arter udbredes i Trætoppene af Fugle og Aber, som spise det Frugtkød, der omslutter Frøene; den Slags Fro faa desuden i Dyrenes Ekskrementer tilstrækkelig Kit til at fæste dem til Grenene og ere samtidig beskyttede mod Udtørring. For ikke at komme til at lide Vandmangel udruste Epifyterne sig paa forskellig Maade, idet de danne Vandvæv, Vandbeholdere, som fyldes med Regnvand og Dug og som i tørre Perioder efter- haanden afgive deres Fugtighed til Planten. Nogle af dem danne særlige Vandvæv i Bladene, som derved blive tykke,' saftige og kodede (Eks. Peperomid)\ Cactus- Arterne have deres Vandvæv i Stænglen. Ovchideevne kunne gaa begge Veje; nogle have ganske almindelige, tynde Blade, men tykke, knoldformige Stæng- ler, andre have kød- fulde Blade og tynde Stængler, atter andre gaa en Mellemvej, idet baade Stængler Tillandsia usneoides, en lavlignende Bromeliacé, (Usnea^= Skæglav); udpræget Epifyt, som mangler Rødder. A: blomstrende Plante, naturlig Stør- relse. B: Blomst. C: Blomst i Længdesnit, de to sidste forstørrede.