Væksthusene I Botanisk Have
Forfatter: N. Hartz
År: 1895
Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 63
UDK: 727 5
Studenter Samfundets Musæums Skrifter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tropernes fugtige Urskove.
7
Den første Betingelse for, at en Plante kan blive
Ep i fy t, er, at dens Frø kan komme op paa Træernes
Grene, og at de dér finde Vand nok til Spiringen; Epify-
ternes Frø ere derfor overordentlig lette, saa at det svageste
Vindpust kan flytte dem, og smaa, saa at de let blive
hængende i Revner i Barken eller i Mosbetrækket paa
Stammerne; andre Epifyters Frø ere vel lette, men be-
høve dog særlige Flyveapparater, Haar, som give dem en
stor Overflade og have en meget ringe Vægt; atter andre
Arter udbredes i Trætoppene af Fugle og Aber, som
spise det Frugtkød, der omslutter Frøene; den Slags Fro
faa desuden i Dyrenes Ekskrementer tilstrækkelig Kit til at
fæste dem til Grenene og ere samtidig beskyttede mod
Udtørring.
For ikke at komme til at lide Vandmangel udruste
Epifyterne sig paa
forskellig Maade, idet
de danne Vandvæv,
Vandbeholdere, som
fyldes med Regnvand
og Dug og som i
tørre Perioder efter-
haanden afgive deres
Fugtighed til Planten.
Nogle af dem danne
særlige Vandvæv i
Bladene, som derved
blive tykke,' saftige
og kodede (Eks.
Peperomid)\ Cactus-
Arterne have deres
Vandvæv i Stænglen.
Ovchideevne kunne
gaa begge Veje;
nogle have ganske
almindelige, tynde
Blade, men tykke,
knoldformige Stæng-
ler, andre have kød-
fulde Blade og tynde
Stængler, atter andre
gaa en Mellemvej,
idet baade Stængler
Tillandsia usneoides,
en lavlignende Bromeliacé,
(Usnea^= Skæglav); udpræget Epifyt, som mangler
Rødder. A: blomstrende Plante, naturlig Stør-
relse. B: Blomst. C: Blomst i Længdesnit, de to
sidste forstørrede.