Væksthusene I Botanisk Have

8 Tropernes fugtige Urskove. og Blade blive saftige og kedede, men kun i ringe Grad. I alle Tilfælde ere de saftige Organer Vandbeholdere, og det er ved Forsøg godtgjort, at Planterne have Gavn af det i disse Beholdere henlagte Vand. Bromeliaceerne ere vel de mærkeligste af dem alle; deres Blade ere aflange, oftest rendede, og deres Blad- grunde omfatte hinanden overordentlig fast og tæt, saa at der dannes fuldstændige Vandbeholdere, som optage Regn- vandet og ofte ere næsten ganske dækkede, saa at For- dampningen fra dem formindskes ; i Vandet i disse Beholdere samler der sig Støv, Ekskrementer af Dyr, ja endog levende Dyr og Planter; Vandet med de i det opløste Næringsstoffer optages gennem særlige Haar, der beklæde Bladgrundenes indre Partier og aflejres i Vandvævet i Bladene. Luftrødderne fungere ofte som kraftige Vandoptagere; i tør Tilstand ere de hvide som en Følge af, at det ydre Væv er luftfyldt; men saa snart der falder Regn eller Dug, suge de sig fulde af Vand og blive grønne, da de indre grønne Væv saa skinne igennem. Foruden Vand- optagelsen tjene Luftrødderne ogsaa til at fastgøre Epify- terne, ofte krumme de sig som Ranker omkring Grenene. Enkelte E. mangle aldeles Rødder (se Fig.) ; Stængel og Blade besørge da alene Fasthæftningen og- Vandoptagelsen. Klar fugtig Luft med rigelig Dugdannelse og hyppige Regn- skyl frembringer en yppig epifytisk Plantevækst; naturligvis er en sprukken Bark heldigst for den, men der er Brome- liaceer, som kunne vokse paa en spejlblank og meget glat Bark, idet de da udskille en kitagtig Masse, som fastholder dem. Kalebastræet (Crescentia Cujete) er bekendt for sin rige E.-Vegetation; det skyldes vel dets bløde og næsten svampagtige Korklag, hvori Rodhaarene særlig let kunne fæste sig. Palmestammer, hvis Bladrester blive siddende, og Bregnetræernes ujævne Stammer ere ogsaa meget yndede Voksesteder for E. Mange af E. have meget pragtfulde Blomster; det gælder især om Orchideerne og Bromeliaceerne.