Væksthusene I Botanisk Have
Forfatter: N. Hartz
År: 1895
Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 63
UDK: 727 5
Studenter Samfundets Musæums Skrifter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Tropernes fugtige Urskove.
og Blade blive saftige og kedede, men kun i ringe Grad.
I alle Tilfælde ere de saftige Organer Vandbeholdere, og
det er ved Forsøg godtgjort, at Planterne have Gavn
af det i disse Beholdere henlagte Vand.
Bromeliaceerne ere vel de mærkeligste af dem alle;
deres Blade ere aflange, oftest rendede, og deres Blad-
grunde omfatte hinanden overordentlig fast og tæt, saa at
der dannes fuldstændige Vandbeholdere, som optage Regn-
vandet og ofte ere næsten ganske dækkede, saa at For-
dampningen fra dem formindskes ; i Vandet i disse Beholdere
samler der sig Støv, Ekskrementer af Dyr, ja endog
levende Dyr og Planter; Vandet med de i det opløste
Næringsstoffer optages gennem særlige Haar, der beklæde
Bladgrundenes indre Partier og aflejres i Vandvævet i
Bladene.
Luftrødderne fungere ofte som kraftige Vandoptagere;
i tør Tilstand ere de hvide som en Følge af, at det ydre
Væv er luftfyldt; men saa snart der falder Regn eller
Dug, suge de sig fulde af Vand og blive grønne, da de
indre grønne Væv saa skinne igennem. Foruden Vand-
optagelsen tjene Luftrødderne ogsaa til at fastgøre Epify-
terne, ofte krumme de sig som Ranker omkring Grenene.
Enkelte E. mangle aldeles Rødder (se Fig.) ; Stængel og Blade
besørge da alene Fasthæftningen og- Vandoptagelsen.
Klar fugtig Luft med rigelig Dugdannelse og hyppige Regn-
skyl frembringer en yppig epifytisk Plantevækst; naturligvis
er en sprukken Bark heldigst for den, men der er Brome-
liaceer, som kunne vokse paa en spejlblank og meget glat
Bark, idet de da udskille en kitagtig Masse, som fastholder
dem. Kalebastræet (Crescentia Cujete) er bekendt
for sin rige E.-Vegetation; det skyldes vel dets bløde og
næsten svampagtige Korklag, hvori Rodhaarene særlig let
kunne fæste sig. Palmestammer, hvis Bladrester blive
siddende, og Bregnetræernes ujævne Stammer ere ogsaa
meget yndede Voksesteder for E.
Mange af E. have meget pragtfulde Blomster; det
gælder især om Orchideerne og Bromeliaceerne.