Væksthusene I Botanisk Have

Forfatter: N. Hartz

År: 1895

Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 63

UDK: 727 5

Studenter Samfundets Musæums Skrifter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
Palmehuset, Afdeling 3. 9 Vi skulle nu gaa over til nærmere at betragte de ud- stillede Repræsentanter for den Plantevækst, vi ovenfor have skildret i al Almindelighed, og ville da begynde med Palmehuset, Afdeling 3, som har en kredsrund Form; det bestaar af et ydre, lavere og et indre, højere Parti, med et Fladeindhold af omtrent 2400 Q M.; Gulvfladen har et Tværmaal af ca. 32 M., Husets største Højde (under Kuplen) er 18 M.; i 8 M. Højde over Gulvet er anbragt et omløbende Galleri, til hvilket der er Adgang ad to Vindeltrapper; man har her- fra et fortrinligt Overblik over det smukke Hus. Bagvæggen er beklædt med Faksekalk, som ved sin Porøsitet og stadige F'ugtighed egner sig fortrinlig til Dyrk- ning af Epifyter (se S. 6). Temperaturen maa om Vinteren ikke synke under 20 0 C. i dette Hus, som er bestemt til Dyrkning af tropiske enkimbladede Planter og nogle enkelte andre, f. Eks. Koglepalmer. Ar enga saccharifera, Sukkerpalmen. Havens største Palme, ca. 40 Aar gammel. Dens Hjem er Ost-Indien, hvor den ogsaa dyrkes. Af den i Blomsterstanden („Kolben“) værende sukkerholdige Saft vindes Sukker og Sirup samt Palmevin, hvoraf man frem- stiller Arrak. Stammens Marv benyttes som Sago, der dog ikke gaar i den europæiske Handel. Den til Europa udførte Sago hidrører hovedsagelig fra en anden Palme, Metroxylon Rumphil, som har hjemme paa de vestindiske Øer. Bladskedernes hestehaarlignende Basttaver benyttes til Tovværk, Tøjer o. 1., og skulle være næsten uforgænge- lige; de unge Blade spises som Grønsel (Palmekaal). Cocos nucifera, Kokospalmen. 2 store Eksemplarer, ca. 20 Aar gamle. Denne vig- tige Plante har sit Hovedhjem ved Kysterne af det indiske Ocean og paa Sydhavsøerne, hvor den er Eksistensbetin- gelse for Befolkningen. Saa at sige alle dens Dele be- nyttes: Veddet som Tømmer til Huse og Baade, Bladene til Tækning af Hustage, Bladstilkens og Bladenes Bast- trævler til Net, Kurve, Maatter, Saaler, Koste, Reb o. s. v. Nøddens haarde, trævlede Yderlag anvendes som Blad- stilkens Bast; det haarde, træagtige Inderlag som Skaale og Kopper; den haarde Del af Kærnen (Frøet) spises,