Væksthusene I Botanisk Have
Forfatter: N. Hartz
År: 1895
Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 63
UDK: 727 5
Studenter Samfundets Musæums Skrifter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Palmehuset, Afdeling 3.
9
Vi skulle nu gaa over til nærmere at betragte de ud-
stillede Repræsentanter for den Plantevækst, vi ovenfor have
skildret i al Almindelighed, og ville da begynde med
Palmehuset, Afdeling 3,
som har en kredsrund Form; det bestaar af et ydre, lavere
og et indre, højere Parti, med et Fladeindhold af omtrent
2400 Q M.; Gulvfladen har et Tværmaal af ca. 32 M.,
Husets største Højde (under Kuplen) er 18 M.; i 8 M.
Højde over Gulvet er anbragt et omløbende Galleri, til
hvilket der er Adgang ad to Vindeltrapper; man har her-
fra et fortrinligt Overblik over det smukke Hus.
Bagvæggen er beklædt med Faksekalk, som ved sin
Porøsitet og stadige F'ugtighed egner sig fortrinlig til Dyrk-
ning af Epifyter (se S. 6). Temperaturen maa om Vinteren
ikke synke under 20 0 C. i dette Hus, som er bestemt til
Dyrkning af tropiske enkimbladede Planter og nogle enkelte
andre, f. Eks. Koglepalmer.
Ar enga saccharifera, Sukkerpalmen.
Havens største Palme, ca. 40 Aar gammel. Dens
Hjem er Ost-Indien, hvor den ogsaa dyrkes. Af den i
Blomsterstanden („Kolben“) værende sukkerholdige Saft
vindes Sukker og Sirup samt Palmevin, hvoraf man frem-
stiller Arrak. Stammens Marv benyttes som Sago, der
dog ikke gaar i den europæiske Handel. Den til Europa
udførte Sago hidrører hovedsagelig fra en anden Palme,
Metroxylon Rumphil, som har hjemme paa de vestindiske
Øer. Bladskedernes hestehaarlignende Basttaver benyttes
til Tovværk, Tøjer o. 1., og skulle være næsten uforgænge-
lige; de unge Blade spises som Grønsel (Palmekaal).
Cocos nucifera, Kokospalmen.
2 store Eksemplarer, ca. 20 Aar gamle. Denne vig-
tige Plante har sit Hovedhjem ved Kysterne af det indiske
Ocean og paa Sydhavsøerne, hvor den er Eksistensbetin-
gelse for Befolkningen. Saa at sige alle dens Dele be-
nyttes: Veddet som Tømmer til Huse og Baade, Bladene
til Tækning af Hustage, Bladstilkens og Bladenes Bast-
trævler til Net, Kurve, Maatter, Saaler, Koste, Reb o. s. v.
Nøddens haarde, trævlede Yderlag anvendes som Blad-
stilkens Bast; det haarde, træagtige Inderlag som Skaale
og Kopper; den haarde Del af Kærnen (Frøet) spises,