Væksthusene I Botanisk Have

Forfatter: N. Hartz

År: 1895

Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 63

UDK: 727 5

Studenter Samfundets Musæums Skrifter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
Det tekniske Hus, Afdeling 9. 31 vor hjemlige Kristtorns Blade indeholde forøvrigt ogsaa Koffein. Terminalia Catappa. Frugterne af denne og andre Terminaiia. indiske Arter anvendes paa Grund af deres store Indhold af Garvesyre til Garvning af Læder og have stor Betyd- ning i Garve-Industrien. Strychnos nux vomica, Bræknødtræet, leverer Strychnos. de saakaldte Rævekager, der indeholde det kraftige Gift- stof Stryknin. Rævekagerne ere de store, skjoldformede Frø, 2,5 Cm. i Tværsnit, 0,5 Cm. tykke; de ere tæt be- klædte med korte, graalige, silkeglinsende Haar. Træet vokser vildt i Ost-Indien og dyrkes ikke. Stryknin er et af de kraftigste Giftstoffer, man kender; en meget ringe Dosis frembringer Stivkrampe og Død; benyttes ogsaa som Lægemiddel. Andre Strychnos-Axxxx levere frygte- lige Gifte; den berygtede indianske Pilegift Curare faas saaledes af S. toxifera, der vokser i Guyana. Hippomane Mancinella, Mane in il træ et, fra Vest- Hippomane. Indien indeholder en stærk Gift. Agave americana, amerikansk Agave, se under Agave. Ørkenplanter S. 59. Af Slægten Citrus træffe vi her flere Arter; Citrus. de udmærke sig ved de talrige Oljekirtler, som findes over- alt paa hele Planten; i Bladene vise de sig som gennem- skinnende Prikker. Bladpladen er ved et Led fæstet til den oftest vingede Bladstilk. Blomsten er hvid og duf- tende. Frugten er et Bær med et kødet, saftigt Inderlag, som skyldes en Mængde store, saftfyldte Haar, der udfylde næsten hele Frugtens Indre. Frøene indeholde ofte flere Kim, hvilket ellers er en stor Sjældenhed. Alle Arterne hore hjemme i det tropiske Asien. C. Limonum, Citron- eller Lemontræet, dyrkes i stor Maalestok i Syd-Europa og Vest-Asien; Frug- terne og den af Frugtskallen pressede Citronolje anvendes i Medicinen og Husholdningen; alene fra Naksos og Paros udføres der aarlig 20 Miil. Stkr. Træet blev indført til Italien allerede i det 3—4. Aarhundrede e. Kr. Som be- kendt er Frugten sur, men en Afart: C. Limetta har søde, velsmagende Frugter. C. Aurantium, Appelsin- eller Orangetræet, stammer fra Kina (Appelsin betyder kinesisk Æble), hvor-