Væksthusene I Botanisk Have

52 Afdeling i. Ephedra. Ephedva ciltissivna fra Nord-Afrika minder i sit Ydre om visse Padderokker og er da ogsaa bygget efter samme Princip : Bladene ere smaa og sammenvoksede, saa at de danne en Skede, medens Stænglerne ere lange, tynde, leddede og grønne og have overtaget Bladenes Opgaver. Er nærmest beslægtet med Naaletræerne. Cupressus. Cupvessus, Cypres. Slægten er let kendelig paa sine kugleformede Kogler, hvis Skæl ere skjoldformede og træagtige; Bladene ere smaa og skælformede; Kimplan- ternes Blade have dog den hos Naaletræerne almindelige Naaleform. C. sempevvirens dyrkes overalt i Middel- havslandene, hører hjemme i Persien, Lille-Asien og Græ- kenland og bliver 20 M. hej; C.funebvis, Sørge cypres- sen, med hængende Grene hører hjemme i Kina, hvor den plantes paa Kirkegaarde; ogsaa i Europa dyrkes den i samme Øjemed. Thuja. Slægten Thuja, Livstræ, har aflange Kogler med taglagte, læderagtige Kogleskæl; Th. occidentalis vokser vildt paa sumpet Bund i Nord-Amerika, blev indført til Europa i det 16. Aårhundrede og dyrkes i en Mængde Afarter. Veddet anvendes til Bygningsbrug. Th. orien- talis fra Kina og Japan dyrkes ogsaa i Europa. Blandt dens talrige Afarter maa især mærkes Retinospora juni- pevoides med naaleformede Blade; det er en Kulturform, dannet ved at tage Stiklinger af Kimplanten, der hos Th. ligesom hos Cypressen har naaleformede Blade. Thuja- Arterne anvendes meget til Kranse og dyrkes ofte i Haver. Baade Cypresser og Livstræer vokse paa Friland i Haven. Afdeling 2, det saakaldte „Store kapske Hus“, svarer i Form og- Størrelse til Afdeling 4, men har om Vinteren kun en Middeltemperatur af ca. 8 0 C.; en Del af Planterne flyttes om Sommeren ud i det fri. Chamærops. Chamcevops humilis, Dværgpalmen, danner tætte Buskadser paa tørre Højsletter i Middelhavslandene; det er den eneste i Syd-Europa vildtvoksende Palme; den anvendes hos os til Dekoration.