Væksthusene I Botanisk Have
Forfatter: N. Hartz
År: 1895
Forlag: ERNST BOJESENS KUNST-FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 63
UDK: 727 5
Studenter Samfundets Musæums Skrifter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Afdeling 2.
53
Nerium Oleander, Nerie, vokser langs Syd-Europas Nerium.
Flodbredder og i Orienten; den dyrkes hos os paa Grund
af de smukke, duftende Blomster, der ofte ere fyldte.
Camelha japonica, Kamelie, er i Slægt med Te- Cameiiia.
planten; den stammer fra Japan, men dyrkes i Nord-Italien
efter stor Maalestok; den bliver dér 6—7 M. høj. Som
dyrket har den i Almindelighed fyldte Blomster; Havens
Eksemplar har enkelte Blomster.
Aralia japonica fra Japan dyrkes ofte hos os som Araiia.
Stueplante paa Grund af sit smukke, stedsegrønne Løv, og
fordi den nøjes med lidet Lys.
Drimys Winteri fra Syd-Amerika har smukke, Drimys.
hvide Blomster; Barken er officinel.
Af den prægtige Slægt Araucaria ejer Haven flere Araucaria.
Arter:
A. brasiliana fra Brasiliens Bjærgegne bliver indtil
50 M. hoj og danner store Skove. Veddet er godt Gavn-
træ, Frøene spises.
B. excelsa, Norfolk-Granen, fra Øen Norfolk;
et prægtigt Træ — indtil 60 M. højt —, der som oftest
har 5 Grene stillede i Krans. Dens Ved benyttes især til
Skibsbygning.
C. imbricata danner Skove i Chile; afviger fra de
andre Arter ved sine stive, brede Blade.
D. Cunninghani er fra det østlige Australien.
I dette Hus ere endvidere flere af de vigtigste australske
Plantefamilier repræsenterede. Først og fremmest maa
man nævne EucalyptusSX^^p&n, de nyhollandske Eucalyptus.
Gummitræer. Til Slægten E. høre de vigtigste Skov-
træer i Australien; deres Blomster ere mærkelige ved at
Kronen falder af som et Laag. Mange af Arterne opnaa
kolossale Højder, indtil 150 M., og have Stammer med et
Tværsnit af 8 M.; til denne Slægt hore Jordens højeste
Træer.
E. Globulus, Febertræet; de smukke blaagraa
Blade (Farven skyldes et tyndt Voksovertræk) udmærke
sig ved deres ejendommelige Stilling; Bladstilken drejer
sig nemlig saaledes, at Bladpladen kommer til at staa lod-
ret; paa de unge Planter indtage Bladene dog den sæd-
vanlige, vandrette Stilling. Det dyrkes nu almindelig i