G. A. Hagemann

nere har Mænd som Max Rubner og Wilhelm' Ost- wald været Samfundets Gæster. Jævnsides hermed har Samfundet virket ved Be- søg paa videnskabelige og industrielle Institutioner og ved Foredrag i Tilslutning dertil. Fra Hagemanns Side er der gjort, hvad der; kunde gøres for at sikre dette Selskabs Bestaaen. Frem- tiden. vil forhaabentlig forstaa at udnytte Arven og efterkomme hans sidste Ord ved det konstituerende Møde: ,„at knytte et Samarbejde for ved fælles Kræf- ter at opbygge en Danmarks Organisation, et Led i vor Ret at være“. — Det gamle, af H. C. Ørsted stiftede „Selskabet for Naturlærens Udbredelse" havde en varm Ven i Ha- gemann; i mange Aar sad han i Selskabets Besty- relse. I sine unge Dage holdt han selv Foredrag i Selskabet, senere støttede han det ofte, naar en, eller anden Sag, der medførte betydelige Udgifter, skulde gennemføres. Og oftest kom Hjælpen efter hans eget Initiativ, uden at det var nødvendigt at banke paa hans Dør. Endnu i sine allersidste Dage nærede han en levende Interesse for Naturlæren, og et af lians sidste Arbejder paa Dødssengen var Oprettelsen af en Fundats for det af ham stiftede „Professor Mar- tin Knudsens Fysiker-Foiid“ til1 Støtte for unge stu- derende i Fysik. — Hagemann ejede et ikke ringe Opfindertalent, der hyppigst bevægede sig omkring tekniske Emner, og hvis Resultater derfor maa søges bag Fabrikmurene. Vi træffer dog ogsaa hans Navn i Fysikens Historie, knyttet til1 den af ham opfundne Vijidmaaler, Hage- manns Anemometer, som Apparatet sædvanligvis kal- des. Princippet deri er dette, at Vinden, naar den 95