G. A. Hagemann
Forfatter: M.C. Harding
År: 1916
Serie: "Mennesker i Litteraturens, Kunstens, Politikens og Videnskabens Tjeneste"
Forlag: Det Schønbergske Forlag, ( For Norge J.W. Cappelen).
Sted: København, (Kristiania).
Sider: 111
UDK: 92 Hag
DOI: 10.48563/dtu-0000096
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
stryger forbi Toppen af et lodrelstaaende Rør, der
ender i en aaben Spids, fremkalder en Sugning inde
i Røret. Denne Sugning kan paa en eller anden
Maade gøres synlig paa en Skala, og ved Sammen-
ligning med andre Vindmaalere vil Skalaen kunne
indrettes til direkte Aflæsning af Vindhastigheden.
Apparatet har været brugt en, Del i Meteorologiens
Tjeneste. —
Ved flere Lejligheder har Hagemann demonstra-
tivt givet en vis Mangel paa Respekt fon de historiske
Videnskaber til Kende. Han gjorde sin Ven, Matema-
tikei'en Julius Petersens Ord til sine, „at der kun
findes relativt faa historiske absolute Sandhedei';
allerede en Sandhed, der er s/4 rigtig, er en ganske
god historisk Sandhed”. Og dog ejede Hagemann en
ikke ringe historisk Sans og Interesse for Fortiden.
Særlig kom dette frem i den Støtte, han ydede Det
danske Sprog- og Litteraturselskab, en betydelig
økonomisk Støtte, der gik ud paa at muliggøre Ud-
givelsen af gamle danske Viser fra det 16. og 17.
Aarhundrede samt af Tycho Brahes Værker. Men
disse Arbejder ligger ganske vist ogsaa langt borte
fra Krigshistorien, for hvilken Hagemann nærede en
sand Afsky. —
Med sin Intei'esse for Naturvidenskaben foi'bandt
Hagemann en betydelig Interesse for Kunst.
Som tidligere omtalt bestemte han, at Elever fra
Kunstakademiet skulde have Adgang til at optages
paa Kollegiet i Krislianiagade, og gav derved Udtryk
for den Betydning, han tillagde den kunstneriske
Uddannelse. Paa mange andre Maader har han
ydet Kunsten sin Tribut, og i mange Tilfælde er han
traadt i personligt Forhold til det paagældende
Kunstværk.
96