G. A. Hagemann

mangeaarige Veninde, Frøken Elna Jæger om Døds- lejet, og højtidelige, vemodsfulde Øjeblikke gennem- levedes i Sygeværelset. Onsdagen efter Paaske, den 26. April, var en stille, solrig Foraarsdag. Hagemanns Arbejdsværelse var indrettet til Sygeværelse. Solen naaede ikke der- ind, men den fyldte de andre Værelser paa Borup- gaard. Tidlig paa Formiddagen var han ved fuld Be- vidsthed, og med den støi-ste Ro i Sjælen og den skønneste Hengivenhed i Døden tog han Afsked med sine nærmeste. Det var ham, som var Trøsteren. „I skal ikke sørge, dette er det bedste for mig, jeg er glad ved at dø.“ Og til sin Hustru sagde han: „Naar Du staar i kærlig Rapport til Dine Medmennesker, staar Du ogsaa i Rapport til Gud. — Gud er i alt, hvad der er Kærlighed!“ — Senere bad han om at se Gaardens Folk. Stærkt bevægede kom de ind i Sygeværelset og sagde Farvel til deres gamle Herre, der havde et, Trøstens; Ord til hver enkelt. Fra Hovedstaden tilkaldtes efter Hage- manns Ønske de Mænd, der havde staaet ham nær- mest i hans Virksomheder: Konferensraad Vilh. Jør- gensen og Fabrikant Jarl, Direktørerne Gammeltoft, Lose og Millinge, Direktør H. I. Hannover og Inspektør Harding. I Dagligstuen paa Borupgaard samledes disse hen over Middag og ventede paa, at Hagemann skulde vaagne af sin Søvn. Dr. Hasselbalch var hele Tiden i Sygeværelset og gav den syge Iltindaandin-' ger for at lette Aandedrættet. — Hagemann vaagnede ikke mere. En for en af- lagde de tilstedeværende Besøg i Sygeværelset og sagde et sidste stille Farvel til den døende. 109