G. A. Hagemann

hed og hans Evne til at sætte sig ind i bg forstaa alle mulige menneskelige Forhold, alle disse Egen- skaber, der gav hans Liv og Virksomhed sit Sær- præg, bevarede han i deres fulde Omfang i sin Al- derdom. Endnu kort før hans Død har jeg set ham; tale sig varm i en Sag, der laa ham paa Hjærtet, og endnu paa sin Dødsdag, da han dog vidste, at det kun drejede sig om Timer, inden han skulde bort, lagde han Planer for Fremtiden for dem, der var omkring ham, og for de Institutioner, han stod nær. Der var Perioder j Hagemanns Liv, hvor hans Helbred var vaklende, men en fornuftig og regel- mæssig Levemaade bar ham over Vanskelighederne. Han naaede endda et Stykke forbi Støvets Aar, hvad han næppe selv havde ventet. En til Tider haard- nakket Halslidelse voldte ham Besvær; i de sidste Aar kneb det desuden med Aandedrættet ved hurtige Bevægelser; det kneb med „at faa Pusten.", som, han plejede at sige. , Onsdagen før Paaske 1916 kørte han for sidste Gang fra Rosenvænget til Borupgaard for at til- bringe Helligdagene derude. I sin Fodpose havde han 3 smaa Kyllinger med, der ligesom han selv trængte til Varme og Lys i Vaarsolen. I de følgende Dage gik det mere og mere ned ad Bakke med hans Helbred, og anden Paaskedag gik han til1 Sengs for aldrig mere at rejse sig. De tilkaldte Læger var klar over, at det lakkede mod Døden, og Familien samlede sig paa Borupgaard. Datteren, Fru Antonie Hasselbalch, hvis Mand, Dr. med. Hasselbalcft i de følgende Dage bistod Lægerne, de to Sønner, Godsejer Gunnar Hagemann fra Ri- strup og Bankier Poul Hagemann, begge med Hu- struer, samlede sig med Fru Hagemann og Familiens 108