G. A. Hagemann

INDLEDNING vad en Autobiografi angaar, da faar jeg med Aarene snarere min- y y dre end mere Lyst til at beskæf- ySy.W I I tige mig med Fortiden. De Aar VXiJIr - ” eller Dage, der endnu kan være mig levnede, bliver med hver Dag færre? saa at de maa nyttes, saa lænSe der er noget at nytte dem til. Tabes Initiativet, og kan jeg ikke mere tænke paa Fremtiden, saa kan jeg mu- ligen ofre Fortiden en Tanke!“ — Saaledes svarede G. A. Hagemann mig, da jeg i 1912 opfordrede ham til at nedskrive sine Livs- erindringer, mens det endnu var Tid. Udtalelsen er karakteristisk for Hagemann. Som en. ægte Fremtidens Mand, med langt støiTe In- teresse for den Tid, der kom, end for den, Her var gaaet, dvælede han. helst ved de Udviklings- muligheder, der laa gemte i Fremtidens Skød. — G. A. Hagemann tabte aldrig Initiativet; han be- holdt det usvækket til sin Død. Vi kom derved til at savne den egenhændige Skildring af hans Liv og Virksomhed, som vilde have været en yderst værdifuld Vejleder til Forstaaelse af hans Karak- ter og Handlemaade. — G. A. Hagemann ejede en vidt omfattende Aand. Han forstod at aflure det livløse i Naturen dels Hemmeligheder. Paa videnskabelig Vis fordybede han sig i Kryolitens Egenskaber og Forhold og var med til at bane dette døde Mineral en Vej ind i Industrien. Det værdifulde Brom udvandt han 9