G. A. Hagemann
Forfatter: M.C. Harding
År: 1916
Serie: "Mennesker i Litteraturens, Kunstens, Politikens og Videnskabens Tjeneste"
Forlag: Det Schønbergske Forlag, ( For Norge J.W. Cappelen).
Sted: København, (Kristiania).
Sider: 111
UDK: 92 Hag
DOI: 10.48563/dtu-0000096
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hagemanns Fader havde i en Alder af 26 Aar
købt Gaarden for ca. 50 000 Rdlr. Han drev den i 22
Aar, indtil han i 1857 solgte den for 190 000 Rdlr.
En stilfærdig Mand var han, af et noget tilbage-
holdende, aristokratisk Væsen, men en dygtig Land-
mand, der forstod at drive Gaarden frem.
Som født og opdraget i Holsten var det ganske
naturligt, at hans Tale prægedes deraf. Dette —
maaske i Forbindelse med, at flere af hans Slægt-
ninge i Holsten stod den slesvig-holstenske Bevæ-
gelse nær, saaledes blev en Nieces Mand, Dr. Willi.
Ahlmann, Sekretær for den provisoriske Regering i
Kiel i Marts 1818 — medførte, at Befolkningen om-
kring Rodsteenseje antog, at han nærede slesvig-hol-
stenske Sympatier, skønt han, efter hvad Sønnen
G. A. Hagemann har udtalt, i Virkeligheden var en
god. dansk Mand. Stemningen i Befolkningen var
sikkert en af Grundene til, at han solgte Rodsteens-
eje allerede i 1857 og drog Syd paa. Han bosatte sig
i Kiel, hvor han levede som Rentier indtil sin Død
i 1890. I sine sidste Aar var han svagelig og kunde
kun med stort Besvær bevæge sig. Faderens Hjælpe-
løshed havde gjort et dybt Indtryk paa G. A. Hage-
mann, der paa sit Dødsleje udtalte sin Glæde over
ikke at skulle dele Faderens triste Skæbne og være
henvist til Uvirksomhed gennem mange Aar.
Hagemanns Moder tilhørte en sønderjysk Slægt,
og hendes Sprog var præget af hendes Hjemegns
Dialekt. Hun skildres som en overordentlig dygtig
Kone, der altid var paa Færde, altid midt i Arbej-
det. Undertiden kunde hun blive ilter, men det gik
hurtigt over. Hun var af et ejegodt Gemyt og havde
et varmt Hjærte. Hendes Væsen var lige til. Mange
af hendes Egenskaber synes at være gaaet i Arv til
13