G. A. Hagemann

Forfatter: M.C. Harding

År: 1916

Serie: "Mennesker i Litteraturens, Kunstens, Politikens og Videnskabens Tjeneste"

Forlag: Det Schønbergske Forlag, ( For Norge J.W. Cappelen).

Sted: København, (Kristiania).

Sider: 111

UDK: 92 Hag

DOI: 10.48563/dtu-0000096

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
Hagemanns Fader havde i en Alder af 26 Aar købt Gaarden for ca. 50 000 Rdlr. Han drev den i 22 Aar, indtil han i 1857 solgte den for 190 000 Rdlr. En stilfærdig Mand var han, af et noget tilbage- holdende, aristokratisk Væsen, men en dygtig Land- mand, der forstod at drive Gaarden frem. Som født og opdraget i Holsten var det ganske naturligt, at hans Tale prægedes deraf. Dette — maaske i Forbindelse med, at flere af hans Slægt- ninge i Holsten stod den slesvig-holstenske Bevæ- gelse nær, saaledes blev en Nieces Mand, Dr. Willi. Ahlmann, Sekretær for den provisoriske Regering i Kiel i Marts 1818 — medførte, at Befolkningen om- kring Rodsteenseje antog, at han nærede slesvig-hol- stenske Sympatier, skønt han, efter hvad Sønnen G. A. Hagemann har udtalt, i Virkeligheden var en god. dansk Mand. Stemningen i Befolkningen var sikkert en af Grundene til, at han solgte Rodsteens- eje allerede i 1857 og drog Syd paa. Han bosatte sig i Kiel, hvor han levede som Rentier indtil sin Død i 1890. I sine sidste Aar var han svagelig og kunde kun med stort Besvær bevæge sig. Faderens Hjælpe- løshed havde gjort et dybt Indtryk paa G. A. Hage- mann, der paa sit Dødsleje udtalte sin Glæde over ikke at skulle dele Faderens triste Skæbne og være henvist til Uvirksomhed gennem mange Aar. Hagemanns Moder tilhørte en sønderjysk Slægt, og hendes Sprog var præget af hendes Hjemegns Dialekt. Hun skildres som en overordentlig dygtig Kone, der altid var paa Færde, altid midt i Arbej- det. Undertiden kunde hun blive ilter, men det gik hurtigt over. Hun var af et ejegodt Gemyt og havde et varmt Hjærte. Hendes Væsen var lige til. Mange af hendes Egenskaber synes at være gaaet i Arv til 13