G. A. Hagemann
Forfatter: M.C. Harding
År: 1916
Serie: "Mennesker i Litteraturens, Kunstens, Politikens og Videnskabens Tjeneste"
Forlag: Det Schønbergske Forlag, ( For Norge J.W. Cappelen).
Sted: København, (Kristiania).
Sider: 111
UDK: 92 Hag
DOI: 10.48563/dtu-0000096
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hagemann var en god Økonom, og han fik meget
ud af Maanedspengene, som kom fra Hjemmet. Naar
det kneb for en eller anden Kammerat med at Idare
sig, ti'aadte Hagemann hjælpende til med et Laan.
Kammeratskabet gav sig mange andre smukke Ud-
slag. Da en af Studievennerne vai’ bleven afskaaret
fra at forberede sig til Eksamen, fordi hans Øjne
var bievne saa daarlige, at han ikke kunde taale at
læse, traadte Hagemann og et Par andre af Ven-
nerne hjælpende til. De læste højt af Lærebøgerne
og gennemgik Stoffet med den syge Kammerat.
De sidste Aar af Hagemanns Studietid var van-
skelige Aar foi* Polyteknisk Læreanstalt. Krigen
nærmede sig, og den laa ligesom i Luften, længe
før den brød ud. Allerede i 1861 havde Regeringen
ved Opslag paa Læreanstalten opfordret Polytek-
nikere til at melde sig og gennemgaa et Kursus i
Artilleri for derved at blive uddannede til „Skanse-
kommandører“. Henimod 30 Polyteknikere meldte
sig, og da Krigen stod for Døren, blev de fleste af
dem indkaldte som Reserveofficerer. Der blev tomt
i Læreanstaltens Høresale og Laboratorier. Ikke saa
faa Polyteknikere indskrev dei'es Navn i Krigens
Annaler, mest bekendt blev C. V. Castenschiold, der
sammen med Løjtnant Anker forsvarede Skanse Nr.
2 paa Dybbøl ,Banke.
En Tid lang var Hagemann, der ved sin Legems-
svaghed var afskaaret fra at deltage i Krigen, den
eneste Tilhører ved Professor Wilkens’ Forelæsnin-
ger; disse blev da forlagte til Professorens Studere-
værelse. i
Kryolitfabrikken „Øi'esund“s Kemiker, cand. polyt.
V. Storch, var ogsaa indkaldt, og da Fabrikken ikke
kunde undvære en Kemiker, henvendte dens Leder,
19