G. A. Hagemann

tyske Mineralog Giesecke, der af den danske Rege- ring var sendt op til Grønland for at undersøge dette Lands Mineralrigdomme, kom hjem i 1807 med en større Portion Kryolit, der i mange Aar var Verdens eneste Lager af det sjældne Mineral. I 1851—52 foretog Julius Thomsen, der dengang var Assistent ved den polytekniske Læreanstalts ke- miske Laboratorium, en Række Prøver med Kryolit for at se, om det var muligt at udvinde Soda og Lerjord deraf, to Stoffer, hvis Hovedbestanddele, henholdsvis Natrium og Aluminium, findes i rigelig Mængde i Kryoliten. Forsøgene lykkedes; det viste sig, at Kryoliten let lod sig sønderdele ved Glødning med Kalksten. Hermed var Muligheden for Anvendelse af Kryo- lit i Praksis givet. Men mange og store Vanskelig- heder maatte overvindes, før det lykkedes at bringe den unge Industri ind under faste Former. Firmaet Thbd. Weber & Co. opnaaede at faa Eneret til at bryde Kryolit ved Ivigtut og anlagde Fabrikken „Øre- sund" tæt Nord for København. Paa Julius Thom- sens Fødselsdag den 16. Februar 1859 blev Fabrikken sat i Gang. Men endnu i mange Aar maatte den nye Industri kæmpe sig frem. Teknisk set var Me- toden vel funderet; Julius Thomsen havde konstrue- ret Ovne til Fabrikationen, som fungerede fortrin- ligt, men økonomisk og handelsmæssigt var der her som saa ofte, naar nye industrielle Fremgangsmaa- der skal indarbejdes, mange Vanskeligheder at be- kæmpe. । Fremstilling af Soda har altid været en vigtig kemisk Industrigren, men sædvanligvis gik man ud fra almindeligt Salt som Raamateriale. I første Halv- del af Tredserne begyndte Julius Thomsens Metode 22