G. A. Hagemann

„Øresund”, idet man gjorde Fabrikken til en selv- stændig Virksomhed. Men Forholdene var vanske- lige, og Fabrikken blev sat under Administration. I denne havde Tietgen Sæde. Det gik dog stadig ned ad Bakke med „Øresund“. I Sommeren 1869 var Hagemann som tidligere nævnt hjemme paa Besøg fra Amerika. Hagemann havde reddet den amerikanske Kryolitindustri i et kritisk Øjeblik og vist sin Dygtighed paa anden Maade. Intet Under da, at Tietgen satte sin Lid til ham og opfordrede ham til at deltage i Købet af „Øresund". Udsigterne for Kryolitinduslrien var imidlertid paa dette Tidspunkt ikke lyse, og Hage- mann sagde Nej. Det var først, da han i Hamborg paa Tilbagevejen til New York fik talt med Køb- mand Robert Muller, den europæiske Importør af Bromet fra Hagemanns Fabrikker, at han om- bestemte sig. Muller var en fremsynet Købmand, der nøje kendte det europæiske Marked for kemiske Pro- dukter, og han spaaede Lerjordpi’odukterne en lys Fremtid. Hagemann sendte da omgaaende Besked hjem, at han vilde være Parthaver ved Købet af „Øresund". I November 1869 blev Fabrikken stillet til Auk- tion og købt af G. A. Hagemann og Vilh. Jørgensen. Kryoliten havde ført Hagemann til Amerika; den førte ham atter tilbage til Danmark. I 1870 vendte Hagemann tilbage. Hans Stilling som Kemiker ved Kryolitfabrikken i Natrona var allerede tidligere paa hans Anbefaling overdraget en Studiekammerat J. J. Juhler, og Bromfabrikken, j Pomeroy blev overtaget af samme. — Paa „Øresund" var der Opgaver nok for de to 32