G. A. Hagemann

litindustrien skylder Hagemann sin Udvikling, især Betydning for Landets egne Børn. Medens Kryoliten maa hentes fra en af Grønlands ugæstfrie Fjorde og efter sin Forædling paa „Øresund'1 sendes ud overalt i den gamle Verden, er det danske Sukker et ægte dansk Produkt, dyrket i dansk Jord, væsent- lig til Brug for den danske Befolkning. Sukkeret hentedes i lange Tider fra de varme Lande, hvor det udvandtes af Sukkerrøret. Dels Fremstilling af Sukkerroer tilhører det 19. Aar- hundrede. I Tredserne tog Roesukkerfabrikationen stærk Fart i Tyskland, til Dels fremelsket ved cn høj Toldbeskyttelse. Landbruget og Industrien hø- stede stor Fordel deraf. Dette spurgtes til Danmark, hvor man i Landbrugskredse begyndte at interes- sere sig for Sukkerroedyrkningen. Men Landbruget maatte samvirke med Industrien. En Bevægelse i de ledende Landbrugs- og Industrikredse førte da til Dannelsen af Aktieselskabet „De danske Sukkerfa- brikker" den. 20. April’ 1872. Fra Industriens Side møder man ved denne Lejlighed først og fremmest Navnene Tietgen og Hagemann. Hagemann blev knyttet til Selskabet som „Over- kemiker", nærmest en Slags teknisk Direktør, thi paa ham kom hele den tekniske Side af Driften til at hvile. Han forestod de indledende Dyrkningsfor- søg og Opførelsen af den første Fabrik, i Odense, hvor Selskabet havde sin første „Kampagne'1 i Vin- teren 1873—74. Ved Siden af sin Virksomhed for Sukkerindu- strien i Danmark fik Hagemann nu i de følgende Aar rigelig Brug for sine Kræfter i den vestindiske Rørsukkerindustris Tjeneste. Vore vestindiske Øer har i mange Aar været Landets Smertensbørn. I 36